Cykling

Hvad kan vi forvente os af World Tour-debutanterne?

TV 2 SPORTs cykelpodcast tager pulsen på de nye danskere på World Tour.

Igen i år er der rekordmange danske ryttere på cyklingens World Tour. 25 med rødbedefarvet pas er fordelt ud over de 19 hold i sportens øverste klasse.

Mange af dem har allerede vundet store sejre, men hvem er de nye? Og hvad skal vi forvente os af dem i deres debut-år?

Chris Anker Sørensen og Rolf Sørensen vurderer debutanterne Mattias Skjelmose, Frederik Wandahl, Jakob Egholm, Andreas Kron og Emil Vinjebo.

Og så kan eksperterne heller ikke lade være at tale lidt om et par af de andre danske talenter, der er store forhåbninger til.

Vært: Søren Reedtz

Gæster: Chris Anker Sørensen og Rolf Sørensen