Giro d'Italia

INEOS udtager Giro-holdet

Team INEOS har udtaget det hold, der skal føre Egan Bernal til den samlede sejr i Giro d'Italia.

Egan Bernal leder an, når INEOS-holdet tager hul på Giro d'Italia i weekenden.

INEOS' Giro d'Italia-hold:

  • Egan Bernal
  • Pavel Sivakov
  • Filippo Ganna
  • Jonathan Castroviejo
  • Jhonatan Narváez
  • Salvatore Puccio
  • Gianni Moscon
  • Daniel Martínez

INEOS vandt løbet sidste år. Dengang var det med Tao Geoghegan Hart i den lyserøde førertrøje.

Naváez, Castroviejo, Puccio og Ganna er de eneste gengangere fra sidste års trup.

Det er første gang, Egan Bernal skal køre den italienske Grand Tour. De seneste tre år har han kørt Tour de France. Han vandt løbet i 2019.

Sidste år udgik han undervejs i Tour de France med store rygsmerter. Og de er ikke ovre, selvom året hedder 2021.

- Mit mål for årets Giro er at blive den Egan igen, der kan lide at angribe og ikke er bange for at blive sat tilbage. På Ventoux gjorde min ryg ikke så ondt. Men jeg ved desværre også, at jeg skal leve med de her smerter. I hvert fald resten af året, fortæller Bernal til La Gazzetta dello Sport ifølge Cyclingnews.

Dette års Giro d'Italia begynder på lørdag med en enkeltstart i Torino. Løbet slutter 30. maj i Milano. Mikkel Honoré og Christopher Juul-Jensen er de eneste danskere, der er udtaget.