Giroen har overbevist mig: Den hvide trøje skal erstattes
På Giroens første hviledag er det naturligt at gøre status, og der er tre spørgsmål fra de foregående ti dages cykelløb, der presser sig på.
Skal den hvide ungdomstrøje erstattes?
Hvis vi her på første hviledag kigger på de tre første i klassementet, så hedder den Egan Bernal, Remco Evenpoel og Aleksandr Vlasov, hvilket er identisk med top tre i kampen om den hvide ungdomstrøje.
Dermed kan man vel godt sige, at den hvide trøje anno 2021 har overhalet sig selv. For det er jo ikke en enlig svale. Tadej Pogacar vandt både den hvide og gule trøje i Tour de France sidste år. I år er det et fåtal af World Tour etapeløb, hvor den hvide trøje ikke også er endt i top tre samlet.
Hvad skal så komme i stedet. En grå trøje for den bedste rytter over 35 år? Eller skal kombinationstrøjen, få en ny storhedstid? Jeg vil sige nej til begge dele.
Jeg kunne godt tænke mig en trøje der skabte mere incitament til at gå i udbrud. Vi har set relativt mange udbrud holde til mål i Giroen, og dermed har der været stor lyst til at søge udbruddene. Vi har dog også set i blandt andet Paris-Nice, at der ikke var nogen, der havde lyst til at gå i udbrud, fordi det var frugtesløst.
Jeg ved godt, at det ikke ville være den mest prestigefyldte konkurrence at vinde. Jeg har dog selv prøvet at vinde ”super combative”-prisen i Tour de France, som jeg godt ved bestemt blegner i forhold til de andre konkurrencer, men da jeg stod der på podiet i Paris, var jeg da superstolt. Og Rasmus Staghøj eller Dennis Ritter behøver ikke engang at spørge én gang, førend jeg viser dem billedet af mig ståede midt på Champs Elysées.
I min verden er det federe at have en lidt mindre kendt rytter på podiet i Paris, Madrid eller Milano, som vinderen af spurttrøjen, fremfor at superstjernen bare skal op at have endnu en trøje på.
Har Egan Bernal forpasset en gylden muligheden for at få skovlen under Remco Evenepoel?
Svaret til det spørgsmål er ja ifølge nogen, for vil den unge belgier ikke bare blive stærkere og stærkere, som løbet skrider frem?
Ikke nødvendigvis. Jeg har selv prøvet at køre Giroen med en optakt, der bestemt ikke var optimal, hvor jeg brækkede kravebenet halvanden måned inden løbet og først kom tilbage på landevejen kort inden.
Jeg ved godt, at man aldrig kan sammenligne en til en, og at alle mennesker er forskellige, og at Remco Evenepoel er et langt større talent end undertegnede. Med alle de forbehold in mente, så oplevede jeg, at jeg var virkelig godt kørende de to første uger, for så at være en decideret presset mand i tredje uge.
Det er svært at spå, navneligt om fremtiden, men jeg tror, at Remco Evenepoel går ned i tredje uge. Derfor ville jeg også have grebet de første ti dage an på samme måde, som Matteo Tossato (sportsdirektør hos INEOS) har gjort det. Lige nu sidder de i en rigtig godt position, de har et stærkt hold, også selvom Pavel Sivakov er udgået, og de har, ud fra hvad vi har set hidtil, feltets stærkeste mand, Egan Bernal.
Er det okay at stå af med overlæg i en Grand Tour?
Et spørgsmål, der blev aktuelt, efter at Caleb Ewan forlod Giro d’Italia i utide, angiveligt på grund af knæproblemer. Men tidligere i løbet havde han meldt klart ud i et vinderinterview, at han ikke ville køre løbet færdigt. Jeg har set mange forskellige reaktioner på situationen, men en del synes, det er respektløst over for løbet.
Jeg må indrømme, jeg egentlig synes, det er i orden at starte en Grand Tour med intentionen om at stå af undervejs. Det er jo bestemt heller ikke uhørt, når man kigger i historiebøgerne. En sprinter som Mario Cipollini, som regnes for en af historiens helt store sprintere, gennemførte 6 ud af 27 Grand Tours. Sætter det hans 42 etapesejre i Giroen eller 12 i Touren i et ringere lys?
Ikke i min verden, for det bliver ikke lettere at vinde, selvom man ved, at man kun skal køre to dage mere.
Al ære og respekt for folk som Davide Cimolai, Andrea Vendrame og Filippo Fiorelli, men jeg vil altså hellere se de helt store sprintere spurte imod hinanden, hvilket jeg da også tror en hvilken som helst løbsarrangør foretrækker. Så selvom Caleb Ewan ikke kommer til Milano, har han kastet lidt stjerneglans over løbet, så længe det varede.
Hvis Caleb Ewan lykkes med at vinde en etape i samtlige tre Grand Tours, så er Lotto Soudals sæson allerede en succes, også selvom han skulle ende med at udgå i alle tre etapeløb. Så ja, deres prioritering er måske ikke så romantisk, men rent resultatmæssigt giver den god mening.