Tour de France

Få eksklusive historier under Tour de France - tilmeld dig Chris Ankers klub her

Som noget nyt lancerer TV 2 SPORT "På dæk med Chris". Elsker du cykling og Tour de France, er det helt sikkert noget for dig.

Tour de France. Lyden af sommer. Endelig er det tid igen.

Og i år kan du få endnu mere fra verdens største cykelløb. Som en del af dækningen vil TV 2 SPORTs cykelekspert Chris Anker Sørensen dagligt levere finurlige detaljer, sjove historier og nørderi, til dig der ikke kan få nok af Tour de France og cykelløb.

Hvad var dagens oversete detalje? Hvorfor kørte Team INEOS med en anden gearing end de andre? Og hvad er egentlig Chris' favoritbager, når han cykler i Danmark?

Er du typen, der gerne vil have svar på ovenstående spørgsmål - og meget mere - så skynd dig at blive meldt ind i klubben "På dæk med Chris".

Sådan gør du

  • Download appen TV 2 SPORT, hvis du ikke allerede har den
  • Åbn appen
  • Tryk på "Min side" nederst i højre hjørne
  • Tryk på "Tilpas notifikationer"
  • Vælg "På dæk med Chris". Scroll ned i bunden, hvis den ikke er til at se

Når du har klaret de fem trin, er du klar til at modtage beskeder fra Chris Anker Sørensen. Hvis du har lyst, kan du også tilmelde dig vores andre push-beskeder samme sted.

Hvis du melder dig ind i klubben, får du mulighed for at stille spørgsmål direkte til eksperten, som kan blive taget op undervejs. Du er også velkommen til at skrive, hvis du har inputs, tanker, ris eller ros.

God fornøjelse!