Stjerne kørt væk i ambulance og udgår: - En katastrofe
Mandagens storfavorit Caleb Ewan slap for de første mange styrt på etapen, men kort før mål blev han fanget i et grimt styrt midt i massespurten.
Lotto Soudal-stjernen Caleb Ewan styrtede grimt på 3. etape.
Kort før målstregen røg han i jorden i højt tempo i forbindelse med massespurten.
Ewan, der var stor favorit til at vinde 3. etape, må desværre forlade løbet som følge af styrtet. Det har Lotto Soudal efter etapen meddelt på Twitter.
Holdet bekræfter ligeledes, at Ewan har brækket sit kraveben, hvilket Thomas de Gendt også fortalt til TV 2 SPORT kort efter etapen.
- De smed ham i ambulancen, så jeg tror, det er slut for ham. Det så ud til, at kravebenet var brækket.
Følgende ryttere er udgået efter 3. etape:
- Caleb Ewan (Lotto Soudal)
- Jack Haig (Bahrain)
- Robert Gesink (Jumbo-Visma)
'En katastrofe'
Det faktum, at Ewan udgår, er et stort tab. Både for løbet og for holdet.
- Det er en katastrofe for Lotto Soudal. Hele holdet er bygget op om, Caleb Ewan skal vinde etaper, siger TV 2 SPORTs cykelekspert Henrik Jul.
Ewan var ikke den eneste rytter, der styrtede på 3. etape. Store stjerner som Geraint Thomas og Primoz Roglic var begge i asfalten i løbet af etapen.
Roglic blev den store taber, da han kom rigtig slemt til skade og tabte knap halvandet minut på mandagens etape. Yderligere mistede han også en vigtig hjælperytter på etapen, da Robert Gesink udgik efter et tidligt styrt på etapen.