Her styrter dansker ned ad skrænt

Flere ryttere måtte kravle op ad skrænten, da der var et stort styrt på 13. etape.

For en stund gik tiden i stå under fredagens Tour de France-etape.

På en nedkørsel blev feltet ramt af et grimt styrt, hvor flere ryttere røg ud over en skrænt med 65 kilometer i timen.

Heldigvis kunne man i sekunderne og minutterne efterfølgende se en masse ryttere komme kravlende op selv. Én af dem var danske Søren Kragh Andersen, der var fløjet ud over kanten.

Søren Kragh kravlede selv op med sin cykel, som han kunne give videre til sin mekaniker.

Heldigvis så det ud til, at danskeren var relativt uskadt og kunne fortsætte på sin cykel. Kraghs hold blev dog utrolig hårdt ramt af styrtet, hvor også Casper Pedersen og resten af holdet røg i asfalten.

- Styrt i feltet, og vi er hårdt involveret med alle vores ryttere i asfalten. Alle er tilbage på cyklerne og jagter nu feltet, skriver Team DSM på Twitter umiddelbart efter styrtet.

Tre ryttere udgår

Det så slemt ud, men de fleste ryttere kom afsted igen, på trods af Simon Yates længe lå og lignede en mand, der havde slået sig slemt.

Det viste sig også at være tilfældet, for godt 15 minutter efter stod det klart, at Simon Yates ikke kunne fortsætte i Touren.

Tyske Roger Kluge, der lå på sidstepladsen inden dagens etape, udgik også som følge af styrtet. En lille halv time efter styrtet måtte også Lucas Hamilton erkende, han ikke kunne fortsætte.

Tim Declerq og Nacer Bouhanni var også blandt de involverede ryttere, men de fortsatte etapen.

Disse ryttere har forladt Tour de France 2021

    1. 1. etape

      • 1. Jasha Sütterlin, Team DSM. Involeret i styrt
      • 2. Cyril Lemoine, B&B Hotels. Involveret i styrt
      • 3. Ignatas Konovalovas, FDJ. Involveret i styrt
    2. 2. etape

    3. 3. etape

    4. 9. etape

    5. 10. etape

      • 20. Jonas Koch, Wanty - Gobert. Stillede ikke til start på grund af sygdom
    6. 11. etape

      • 21. Tony Martin, Jumbo-Visma. Styrtede og blev kørt væk i ambulance
      • 22. Tosh van der Sande, Lotto Soudal. Stod af undervejs
      • 23. Victor Campenaerts, Qhubeka NextHash. Stod af undervejs
      • 24. Miles Scotson, FDJ. Stod af undervejs
      • 25. Daniel McLay, Arkéa Samsic. Stod af undervejs
      • 26. Clément Russo, Arkéa Samsic. Stod af undervejs
      • 27. Tiesj Benoot, DSM. Stod af undervejs
      • 28. Luke Rowe, Ineos. Missede tidsgrænsen
    7. 12. etape

    8. 13. etape

      • 30. Michael Gogl, Qhubeka NetxHash. Stillede ikke til start på grund af knæproblemer
      • 31. Roger Kluge, Lotto Soudal. Involveret i stort styrt, hvor flere ryttere røg ud over skrænt
      • 32. Simon Yates, BikeExchange. Involveret i ovenstående styrt
      • 33. Lucas Hamilton, BikeExchange. Involveret i ovenstående styrt
    9. 14. etape

    10. 15. etape

      • 36. Nacer Bouhanni, Arkéa-Samsic. Gav op undervejs, hvor han blev sat og sad alene langt bag feltet
      • 37. Edvald Boasson Hagen, TotalEnergies. Faldt for tidsgrænsen
    11. 16. etape

    12. 17. etape

    13. 19. etape

      41. Michael Woods, Israel Start-Up Nation, trak sig fra løbet inden etapens start.

      42. Miguel Angel Lopez, Movistar Team, stod også af inden etapen. 

    14. 21. etape