Tour de France

17. etape | Saint > Col du Portet | 14. juli

17. etape kan godt betegnes som en kongeetape. Vi kommer til at se nogle folk, der kører sig selv ud af podiet i dag.

Etapens favoritter er opdateret 12. juli klokken 16.00.

Favoritter

***** Jonas Vingegaard

**** Tadej Pogacar

*** Richard Carapaz, Rigoberto Uran

** Wilco Kelderman, Alexey Lutsenko, Ben O'Connor, Enric Mas

* Nairo Quintana, Michael Woods, Wout Poels, Ion Izagirre

Se hele etapen LIVE på TV 2 PLAY​

Det første jeg tænkte, da jeg så etapen

Selvom de første 100 km er flade, er det et godt bud på en kongeetape.

Nøglepunktet

Saint-Lary-Soulan Col du Portet, som i sig selv er en stor nok mundfuld, selv hvis man ikke havde kørt på to hårde bjerge inden.

Hvis jeg var sportsdirektør…

På Jumbo Visma, ville jeg kunne have et fokus, og det er Jonas Vingegaard. Jeg ville sætte Steven Kruijswijk til at føre opad Col de Val Louron Azet og virkelig sætte pres på. Hen over toppen skulle Wout van Aert tage over, køre hele nedkørslen samt starten af Col du Portet for så at lade Sepp Kuss tage over. Han skal så føre, indtil der står røg ud af ørene på ham. Med de ben han havde i søndags på Andorra etapen, ville det virkelig kunne bane vejen for et stort angreb fra Vingegaard.

Betydning for klassement

Den er rigtig stor. De sidste 65 kilometer er identiske med den korte 17. etape i 2018, som 'kun' bestod af netop de 65 kilometer. Nairo Quintana vandt den etape, og fra nummer 1 til nummer 20 var der små 6 minutter. Folk kom stort set ind én og én.

Ruten

De første 113 kilometer er at betegne som transport, hvor udbruddet selvfølgelig skal etableres og holdes i snor af dem, der vil vinde etapen. Men ellers kommer der næppe til at ske det store, hvilket er helt okay, når man ser på, hvor meget godt der er blevet presset ind på de sidste 65 kilometer

Col de Peyresourde er en gammel kending, og det siger lidt om etapens hårdhed, at det er den letteste af bjergene. For vi så jo sidste år, at den var rigeligt hård til, at Tadej Pogacar kunne lave meget ballade. Nedkørslen er på en god vej og ikke voldsomt teknisk, så det er en højfartsnedkørsel.

Col de Val Louron-Azet er modbydelig de første fire kilometer, hvor man lige skal have benene i gang efter nedkørslen og derudover sidder og bakser med stigningsprocenter på de ti meget af tiden. Nedkørslen fra den er som tidligere nævnt rigtig teknisk, og der er et par meget svære sving på den afsluttende del.

Endnu en gang skal man kigge langt efter flad vej nede i bunden, for det går direkte op ad Col du Portet, som med sine 16 kilometer med små 9 procent i snit i min verden er med i opløbet om at være de franske Pyrenæers sværeste. Derudover så kan man virkelig mærke højden de sidste fem kilometer, hvor man altså begynder at være rigtig højt oppe.

Den komprimerede finale med nærmest ingen restitution gør, at det bliver meget svært at spise og drikke. Nairo Quintana brugte 2 timer og 20 minutter på at køre de 65 kilometer tilbage i 2018, hvilket er rigeligt lang tid, til at du rammer muren, hvis du ikke spiser nok.

Derudover kan man også bare ramme muren rent fysisk grundet etapens sværhedsgrad. Vi kommer til at se nogle folk, der kører sig selv ud af podiet på den her etape, det er jeg sikker på. Vi kan også godt se en rytter køre sig forsvindende tæt på det endelige podie med en stor præstation i dag.