Tour de France

Største Tour-frafald i 20 år

Hver femte rytter har forladt Tour de France inden løbets sidste uge. Vi skal tilbage til 2000 for at finde et større frafald ved anden hviledag.

Flere styrt, fald for tidsgrænsen og udsigten til OL i Tokyo har fået 39 ryttere til at forlade Touren i utide.

Senest er norske Amund Grøndahl Jansen fra Team BikeExchange stået af. Han lider stadig af smerter fra sit styrt på 1. etape, skriver holdet på Twitter.

Grøndahls exit bringer fraværsprocenten op på hele 21,2, inden feltet tager hul på Tourens seneste uge senere tirsdag.

Ifølge Wielerflits skal vi helt tilbage til år 2000 for at finde et større frafald, inden løbet blev genoptaget efter den anden hviledag. Dengang var 23,89 procent af rytterne stået af. Det er værd at bemærke, at OL også lå kort tid efter Tour de France i år 2000.

I år slutter Tour de France 18. juli, og linjeløbet ved OL køres 24. juli. Derfor var det ventet, at en del ryttere ville stå af inden den sidste etape til Paris.

Antager vi, at ingen ryttere står af i løbet af den sidste uge, går Touren 2021 ind på en tredjeplads over de største frafald i dette årtusinde. Læg her mærke til, at der også blev afholdt OL i 2012.

  1. 23,74 procent stod af i 2003
  2. 21,21 procent stod af i 2012
  3. 21,20 procent er indtil videre stået af i 2021

For nogle år siden blev Tour-trupperne reduceret fra ni til otte mand. Derfor giver det bedre mening at sammenligne tallene i procent end i antal ryttere, der er stået af.

I år er Arkéa-Samsic hårdest ramt. Holdet har kun tre ryttere tilbage.

Disse ryttere har forladt Tour de France 2021

    1. 1. etape

      • 1. Jasha Sütterlin, Team DSM. Involeret i styrt
      • 2. Cyril Lemoine, B&B Hotels. Involveret i styrt
      • 3. Ignatas Konovalovas, FDJ. Involveret i styrt
    2. 2. etape

    3. 3. etape

    4. 9. etape

    5. 10. etape

      • 20. Jonas Koch, Wanty - Gobert. Stillede ikke til start på grund af sygdom
    6. 11. etape

      • 21. Tony Martin, Jumbo-Visma. Styrtede og blev kørt væk i ambulance
      • 22. Tosh van der Sande, Lotto Soudal. Stod af undervejs
      • 23. Victor Campenaerts, Qhubeka NextHash. Stod af undervejs
      • 24. Miles Scotson, FDJ. Stod af undervejs
      • 25. Daniel McLay, Arkéa Samsic. Stod af undervejs
      • 26. Clément Russo, Arkéa Samsic. Stod af undervejs
      • 27. Tiesj Benoot, DSM. Stod af undervejs
      • 28. Luke Rowe, Ineos. Missede tidsgrænsen
    7. 12. etape

    8. 13. etape

      • 30. Michael Gogl, Qhubeka NetxHash. Stillede ikke til start på grund af knæproblemer
      • 31. Roger Kluge, Lotto Soudal. Involveret i stort styrt, hvor flere ryttere røg ud over skrænt
      • 32. Simon Yates, BikeExchange. Involveret i ovenstående styrt
      • 33. Lucas Hamilton, BikeExchange. Involveret i ovenstående styrt
    9. 14. etape

    10. 15. etape

      • 36. Nacer Bouhanni, Arkéa-Samsic. Gav op undervejs, hvor han blev sat og sad alene langt bag feltet
      • 37. Edvald Boasson Hagen, TotalEnergies. Faldt for tidsgrænsen
    11. 16. etape

    12. 17. etape

    13. 19. etape

      41. Michael Woods, Israel Start-Up Nation, trak sig fra løbet inden etapens start.

      42. Miguel Angel Lopez, Movistar Team, stod også af inden etapen. 

    14. 21. etape