Tour de France

Hans besked fik Tour de France til at teste rytterne som aldrig før

Siden 1910 har Col du Tourmalet været en del af Tour de France-historien. Bjerget gemmer på flere vilde fortællinger.

På toppen af Col du Tourmalet står en mand op i pedalerne. Kæmpende for at trække vejret. 3 meter høj og vejer 350 kilo. Ikke de klassiske mål for en cykelrytter.

Den tunge vægt skal dog ses i lyset af, at han er lavet af jern og fungerer som et minde for Octave Lapize. Den første rytter til at passere toppen af Tourmalet, da det var med for første gang i Tour de France i 1910. Efter at have cyklet og trukket sin cykel op ad bjerget.

Ham, der senere på den 326 kilometer lange 10. etape råbte 'mordere' efter de daværende Tour de France-arrangører. For hvem kunne med sin sunde fornuft finde på at sende mennesker igennem 'dødens cirkel' på én dag? Bestående af bjergene Col du Peyresourde, Col d'Aspin, Col du Tourmalet og Col d'Aubisque.

Noget lettere kommer rytterne i årets Tour-felt formentlig til at have det, når de skal klatre op ad den 17,1 kilometer lange stigning, der i gennemsnit stiger med 7,3 procent og topper 2115 meter over havets overflade. I år er det 88. gang, at løbet passerer bjerget, og det er flest i historien.

Det er dog ikke tallene, der gør Tourmalet til et ikonisk bjerg i Tour de France-sammenhæng. Det er i stedet de vilde historier såsom Octave Lapizes, som bjerget har lagt vej til i over 100 år.

"Har krydset Tourmalet. Stop"

Veje var der til gengæld ikke, da Alphonse Steines skulle besigtige Tourmalet i begyndelsen af 1910. I stedet var der nærmest bare en gedesti, som forbandt to af de højeste tinder i Pyrenæerne. Kun brugt af hyrder, geder og får.

Alt dette vidste den journalistuddannede luxembourger ikke inden sin tur. Han havde som assistent overbevist Tour de France-grundlæggeren, Henri Desgrange, om, at løbet skulle forbi Alperne. Da det lykkedes i 1905, blev Steines forfremmet til assisterende direktør. Og han var ikke færdig. Han ville gøre løbet endnu vildere. Teste hvor meget menneskekroppen kunne holde til.

Desgrange delte ikke helt den overbevisning. Han mente, at grænsen var ved at være nået. Han gav dog Steines en chance for at modbevise ham. Steines greb den fluks, og 27. januar 1910 tog han til Pyrenæerne i jagten efter bjerge, der ville adskille drenge fra mænd. Især Tourmalet havde han set sig varm på.

Da han kom frem, spurgte han en lokal krovært om vejen over Tourmalet. Kroværten svarede, at det nærmest ikke var til at passere toppen i juli, så det var nærmest umuligt i januar. Steines gav ikke op. Han lejede en bil og kørte af sted.

Tæt på toppen satte sneen en stopper for videre færd i bil. Han fortsatte til fods i jagten på den gode feedback til Tour-chefen. Drømmen led et alvorligt knæk, da han faldt ned i en kløft. En iskold januardag lå han helt alene der. Lige indtil et eftersøgningshold fandt ham om natten og bragte ham i sikkerhed. Næste dag sendte han en besked til sin chef, der skulle vise sig at blive historisk. Og som cykelryttere i den efterfølgende periode skulle hade ham for.

"Har krydset Tourmalet. Stop. Meget god vej, der kan passeres. Stop. Helt acceptabel. Stop. Steines".

Med cyklen over skulderen gik jeg i mere end ti kilometer

Eugène Christophe

Da han kom tilbage fra sin tur bad han Destrange om at sende 3000 franc til den lokale region, så der kunne bygges en vej over toppen.

Tourmalet havde ikke noget valg. Tour de France havde gjort sit indtog og var i gang med at gøre bjerget verdenskendt.

Tur hos smeden under etape

Tre år senere fandt endnu en mytisk fortælling sted på Tourmalet. Om iveren efter at gøre sit bedste og aldrig at give op.

Eugène Christophe havde sat alle konkurrenterne på opkørslen og var i gang med at køre sig i førertrøjen. På nedkørslen pressede han den alt, hvad han kunne, så han kunne udbygge forspringet til forfølgerne.

Pludselig fik han problemer med sit styr og kunne ikke længere styre cyklen. Han slog bremserne i og stoppede. Her så han, at forgaflen var ødelagt. Alene på bjerget uden følgebiler eller mekanikere til at hjælpe ham, som det ses i dagens Tour-felt.

I stedet kunne han se de ryttere, han havde sat på opkørslen, passere ham en efter en. Grædende af raseri begyndte han at gå ned ad bjerget og kiggede efter genveje, der kunne føre ham ned til den nærmeste landsby Sainte-Marie-de-Campan.

- Med cyklen over skulderen gik jeg i mere end ti kilometer. Da jeg ankom til byen, mødte jeg en ung pige, som ledte mig hen til smeden på den anden side af byen, fortalte Christophe i en udgave af det britiske cykelmagasin Sporting Cyclist i 1967.

Turen til smeden havde taget to timer. Og han manglede stadig at ordne sin cykel. Han kunne ikke engang få smeden til det, selvom denne tilbød det. Ifølge reglerne var en rytter selv ansvarlig for sine egne reparationer, og hjælp udefra var forbudt.

Med smeden til at guide ham begyndte Christophe at reparere sin cykel. Efter samlet tre timer væk fra etapen var han klar til at cykle videre. Næsten. For han havde fået hjælp af en syvårig dreng til at passe essens blæsebælg. Hjælpen gav ham ti minutters straf af løbskommisærerne. Først derefter cyklede han etapen færdig, hvor der fortsat manglede to bjerge. Da han kom i mål, var det 3 timer og 50 minutter efter etapevinderen.

Store slag på Tourmalet

Tourmalet var også stedet, hvor Eddy Merckx satte et afgørende angreb ind i 1969 og grundlagde sin første Tour de France-sejr.

På 17. etape skulle rytterne ligesom i 1910 også bestige de fire bjerge, der gik under 'dødens cirkel'.

Nær toppen af Tourmalet og med cirka 130 kilometer til mål kørte Merckx i den gule trøje væk fra alle de andre. Det var det sidste, de så til ham på etapen.

Han knuste rivalerne den dag. De kom først i mål 7 minutter og 56 sekunder efter Merckx.

Af nyere bjergslag på Tourmalet kan nævnes opgøret mellem Andy Schleck og Alberto Contador. En af de få gange en etape er sluttet på toppen af Tourmalet. Og i øvrigt det sidste bjerg der skulle passeres i Touren 2010.

Med Schleck kun 8 sekunder efter Contador i klassementet og en 52 kilometer lang enkeltstart ventende få dage efter, var der lagt op til, at Schleck ville satse alt. Og han gjorde forsøget.

Ti kilometer fra toppen på en tåget og våd etape angreb han fra favoritgruppen, men Alberto Contador var ikke til at slippe af med. Spanieren sad nærmest kun klistret på Schlecks baghjul, og de to ryttere fulgtes hele vejen til toppen, hvor luxembourgeren tog etapesejren.

I de senere år har især franskmændene domineret på Tourmalet. Ud af de sidste otte gange rytterne har passeret bjerget, er det kun sket én gang, at en franskmand ikke er kommet først over toppen.

Siden 2001 har der også været en ekstra bonus ved at passere toppen først. Ud over prestigen i at få sit navn i historiebøgerne har rytteren også vundet Souvenir Jacques Goddet-prisen, som giver 5000 euro. Prisen er opkaldt efter Tour de France-historiens anden direktør, som bestred posten fra 1936-1986.

Det er også her på toppen, at Tour-feltet cykler forbi statuen af Octave Lapize, som i vintermånederne er gemt væk. Første lørdag i juni bliver han hvert år fragtet til toppen i en åben lastbil, mens tusindvis af motionister følger efter på deres cykler.

På toppen bliver han boltret fast på sin vante plads. Så står han klar i sommermånederne som minde til Tadej Pogacar, Jonas Vingegaard og resten af feltet på 18. etape om, hvad der var på spil, da Tourmalet gjorde sin indtræden i Tour de France-historien.