Tour de France

Stjerner udgår af Touren

Michael Woods skal forberede sig til OL, og derfor skal han hele sårene efter flere styrt i Tour de France. Miguel Angel Lopez står også af.

Tre etaper før afslutningen er der mandefald i Tour de France.

Inden 19. etape har Miguel Angel Lopez besluttet sig for at stå af. Canadiske Michael Woods har også valgt at trække sig fra løbet.

Det meddeler hans hold, Israel Start-Up Nation, på Twitter, hvor det fremgår, at Woods nu vil forberede sig til OL i Tokyo.

Michael Woods var holdets kaptajn og klassementhåb, fordi holdets store stjerne Chris Froome overhovedet ikke var i form til at køre en topplacering hjem.

Drømmene om en podieplads blev dog smadret allerede på første etape, da Woods tabte over otte minutter efter et styrt.

Siden da har han forsøgt sig som udbryder på jagt efter etapesejre. Heller ikke den mission er lykkedes, og canadieren har flere gange været i karambolage med asfalten.

Han har dog holdt fast i én motivation. Canadieren har således holdt sig til i bjergkonkurrencen og har også båret den prikkede bjergtrøje på en enkelt etape.

På torsdagens etape var Michael Woods med i et udbrud for at hente point til bjergkonkurrencen, men han kunne ikke følge med konkurrenterne op ad Col du Tourmalet.

Da Tadej Pogacar senere kørte først over stregen på etapens sidste stigning, Luz Ardiden, tog han den prikkede trøje, og så var løbet også kørt for Woods i den konkurrence.

Superman udgår

Som nævnt er Miguel Angel Lopez med det folkelige kælenavn Superman også færdig i løbet, hvilket han har set ud til at være på flere etaper.

Movistar Team skriver på Twitter.

- Det har været et udfordrende løb for ham med mange tilbagefald allerede tidligt. Nu er bjergene ovre, og han har hjulpet holdet så meget, han kunne. Nu vil han fokusere på at få restitueret til de kommende begivenheder.

Superman Lopez ankom til årets Tour med en lovende form, da han blev nummer seks i Criterium du Dauphiné og efterfølgende vandt Mont Ventoux Challenge, hvor han vandt med flere minutter.

Hans største Tour-resultat er fra 2020, hvor han vandt 17. etape på den mægtige og meget stejle stigning Col de la Loze.

Disse ryttere har forladt Tour de France 2021

    1. 1. etape

      • 1. Jasha Sütterlin, Team DSM. Involeret i styrt
      • 2. Cyril Lemoine, B&B Hotels. Involveret i styrt
      • 3. Ignatas Konovalovas, FDJ. Involveret i styrt
    2. 2. etape

    3. 3. etape

    4. 9. etape

    5. 10. etape

      • 20. Jonas Koch, Wanty - Gobert. Stillede ikke til start på grund af sygdom
    6. 11. etape

      • 21. Tony Martin, Jumbo-Visma. Styrtede og blev kørt væk i ambulance
      • 22. Tosh van der Sande, Lotto Soudal. Stod af undervejs
      • 23. Victor Campenaerts, Qhubeka NextHash. Stod af undervejs
      • 24. Miles Scotson, FDJ. Stod af undervejs
      • 25. Daniel McLay, Arkéa Samsic. Stod af undervejs
      • 26. Clément Russo, Arkéa Samsic. Stod af undervejs
      • 27. Tiesj Benoot, DSM. Stod af undervejs
      • 28. Luke Rowe, Ineos. Missede tidsgrænsen
    7. 12. etape

    8. 13. etape

      • 30. Michael Gogl, Qhubeka NetxHash. Stillede ikke til start på grund af knæproblemer
      • 31. Roger Kluge, Lotto Soudal. Involveret i stort styrt, hvor flere ryttere røg ud over skrænt
      • 32. Simon Yates, BikeExchange. Involveret i ovenstående styrt
      • 33. Lucas Hamilton, BikeExchange. Involveret i ovenstående styrt
    9. 14. etape

    10. 15. etape

      • 36. Nacer Bouhanni, Arkéa-Samsic. Gav op undervejs, hvor han blev sat og sad alene langt bag feltet
      • 37. Edvald Boasson Hagen, TotalEnergies. Faldt for tidsgrænsen
    11. 16. etape

    12. 17. etape

    13. 19. etape

      41. Michael Woods, Israel Start-Up Nation, trak sig fra løbet inden etapens start.

      42. Miguel Angel Lopez, Movistar Team, stod også af inden etapen. 

    14. 21. etape