Tour de France

Valgren så stjerner i det afgørende øjeblik

Det afgørende stærke angreb af Matej Mohoric bliver anerkendt af Michael Valgren.

Så lykkedes det for Michael Valgren.

Den danske EF Education-rytter formåede at ramme udbruddet på 19. etape af Tour de France. Selvom det ikke lykkedes ham at vinde, glæder han sig over etapen.

- Det var dejligt. Jeg har prøvet et par gange, uden det lykkedes. Det er sjovt at køre finale, og jeg bruger ikke nogen dumme kræfter derude. Jeg havde bare ikke det, der skulle til for at køre væk. Men det er fedt at slutte Touren af med et udbrud, siger han til TV 2 SPORT.

Det var et stort udbrud, der slap af sted fra feltet undervejs på den 207 kilometer lange etape. Efter flere udskillelser sad Michael Valgren med i den forreste del af udbruddet. Rytterne angreb hinanden på skift, men ingen kunne lukket hullet, da Matej Mohoric kørte af sted med 25 kilometer til mål.

- Jeg husker det svagt. Jeg tror bare, jeg så stjerner, da han kørte væk. Der var nogle kickers derude, og jeg tror, han kører væk over toppen på en af dem. Chapeau, lyder det anerkendende fra Valgren.

Danskeren blev nummer syv på etapen, da han kom i mål sammen med resten af forfølgergruppen.

Det var Matej Mohorcis anden etapesejr i dette års Tour de France.

Der resterer to etaper af løbet. Lørdag venter der enkeltstart, mens løbet slutter søndag i Paris, hvor sprinterne formentlig skal kæmpe om etapesejren.