Vuelta a España

5. etape | Tarancón > Albacete | 18. august

Rytterne kommer til at holde øje med én ting i dag, og det er vinden.

< 4. etape | 6. etape >

  • Type: Flad
  • Længde: 184,4 km

Se Vuelta a España LIVE på TV 2 PLAY​

Favoritter

***** Jasper Philipsen

**** Fabio Jakobsen

***Arnaud Demare, Juan Sebastian Molano

** Michael Matthews, Jordi Meeus

* Alberto Dainese, Ricardo Minali, Jon Aberasturi, Davide Cimolai, Matteo Trentin

Det første jeg tænkte, da jeg så etapen

En fuldstændig flad etape, der er som skræddersyet til sprinterne.

Nøglepunkt

Det er et område berømt og berygtet for meget vind, og derfor kan hver lille ændring i direktionen betyde sidevind og kaos.

Ruten

Hvilket prædikat man kan sætte på den her etape? Ja, det afhænger af én ting, og det er vinden. Hvis det blæser, kan det blive et vaskeægte sidevinddrama, for du får ikke meget mere åbent terræn i Spanien end det, de kører igennem i dag. Hvis det derimod ikke blæser, så kommer etapen næppe til at byde på forfærdelig meget dramatik.

For udover den hårdhed, som vinden kan tilføre etapen, er der ikke mange vanskeligheder på de 184,4 km. Opløbet er også et rigtig reelt et af slagsen, som ikke burde volde nogle problemer.

Hvor der var et lille benspænd på den sidste km i form af en bakke i går, er dagens afslutning fuldstændig ideel for sprinterne. De sidste 5 km er helt flade, og den sidste km er lige, som var det en lineal. Dermed er det altså endnu en chance, sprinterne ikke kan lade gå deres næse forbi. Det gælder også, hvis det blæser, og feltet er sprængt i atomer. De fleste sprintere kan godt finde ud af at holde sig til på vifterne.