Vuelta a España

10. etape | Roquetas de Mar > Rincón de la Victoria | 24. august

Udbrudsryttere har sat kryds ud for denne etape.

< 9. etape | 11. etape >

  • Type: Kuperet
  • Længde: 189 km

Se Vuelta a España LIVE på TV 2 PLAY​

Favoritter

***** Magnus Cort

**** Alex Aranburu, Andrea Bagioli

*** Andreas Kron, Luis Leon Sanchez

** Michael Matthews, Jesus Herrada, Matteo Trentin

* Thymen Arensmann, Remy Rochas, Rudy Mollard, Gianluca Brambilla

Det første jeg tænkte, da jeg så etapen

En etape der alt andet lige brude ende med en sejr til en mand fra udbruddet.

Nøglepunkt

Puerto de Almachar. Det er her, man kan komme af med sine udbrudskollegaer, hvis man ikke tror, man kan vinde spurten.

Ruten

Efter en velfortjent hviledag begynder feltet langs den spanske sydkyst, og det skal nok blive i et opskruet tempo, for jeg er sikker på, at der er mange ryttere, der gerne vil ramme udbruddet. Når udbruddet først er kørt, er jeg ret sikker på, der falder ro på for feltets vedkommende. De lader udbruddet køre hjem med en margin, som førertrøjen kan være tilfreds med.

Det eneste hold, jeg kan forestille mig, som vil have mod på at kontrollere, er Team BikeExchange, som kontrollerede den etape, Magnus Cort vandt. For Michael Matthews klatrer rigtig godt, og det er en stigning, han godt kan drømme om at overleve. Det store spørgsmål er dog, om et enkelt hold kan klare opgaven med at hente udbryderne, og derfor hælder jeg til, at det bliver en dag for udbruddet.

Puerto de Almachar kan deles i to dele: De første 5 km er ikke så svære, men de sidste 5 er svære. Her stiger den med 8,6% i snit. Herfra mangler der 16 km, som stort set går nedad hele vejen. Dermed er det et oplagt springbræt for etapesejren.

Om klassementsfolkene vil prøve noget her, er en anelse mere tvivlsomt, for selvom det går nedad hele vejen til mål, kan det være mange kræfter at bruge for et rigtig lille udbytte, og der venter fortsat mange hårde dage endnu.