Vuelta a España

13. etape | Belmez > Villanueva de la Serena | 27. august

En tricky afslutning venter, og sprinterne gør klogt i at studere den på forhånd.

< 12. etape | 14. etape >

  • Type: Flad
  • Længde: 203,7 km

Se Vuelta a España LIVE på TV 2 PLAY​

Favoritter

***** Fabio Jakobsen

**** Alberto Dainese

*** Arnaud Demare

** Michael Matthews, Jordi Meeus, Magnus Cort

* Itamar Einhorn, Jon Aberasturi, Piet Allegaert, Riccardo Minali, Matteo Trentin, Sacha Modolo

Det første jeg tænkte, da jeg så etapen

Hvor jeg i går ikke troede på dem, levner jeg dem en stor chance i dag. Sprinterne håber på massespurt, og det kan det sagtens blive.

Nøglepunkt

Der er en rundkørsel 500 meter før mål. Hvis du kan gå gennem den i tredje position, og din leadoutmand åbner spurten kort efter rundkørslen, så er der gode muligheder for sejr.

Ruten

Kan blive en lang og varm dag for feltet, så de ryttere, der skal hente flasker, får en travl dag. Men for resten af feltets vedkommende burde den største udfordring blive at holde temperaturen nede i den bageovn, Extremadura ofte er.

På de sidste 2,5 km er der fire rundkørsler samt et skarpt sving, og som før skrevet er den sidste rundkørsel 500 meter før målstregen. Derfor kan der sagtens opstå huller i feltet, så klassementsfolkene skal være årvågne.

I sammenligning med de andre massespurter, er det ikke tale om en boulevardspurt i helt samme grad, men en spurt med flere accelerationer ind og ud af rundkørsler, hvilket godt kan gøre, at det hierarki, der var i første uge, er vendt lidt på hovedet. Ydermere også fordi de nu snart har været i gang i to uger, og det begynder at koste for nogle af feltets ryttere.