Cykling

VM-trøjen får folk til at begå fejl, mener Alaphilippe

Det er ikke udelukkende positivt at have VM-trikoten på, når der køres cykelløb.

Julian Alaphilippe er blandt verdens bedste cykelryttere.

Men det betyder ikke, at han er fejlfri. Og faktisk er det indimellem VM-trøjens skyld.

- Regnbuetrøjen får folk til at begå fejl, siger han til Het Nieuwsblad ifølge Cyclingnews.

Citatet fra Alaphilippe kommer i forbindelse med udgivelsen af verdensmesteren nye bog, der giver et indblik i franskmandens første år som verdensmester. Alaphilippe blev verdensmester i både 2020 og 2021. Presset ved at have trøjen er enormt, hvis du spørger ham.

- Du vil ikke skuffe nogen med en trøje som den her. Ikke fansene, ikke holdet og heller ikke mig selv, siger han.

Udpeger sin største fejl

Men hvad er så egentlig den franske stjernes største fejl?

- Min største fejl? Da jeg ikke vandt i Liège-Bastogne-Liège – uden tvivl. Jeg ville have trøjen til at skinne for meget, og det var derfor, jeg lavede en fejl.

- Jeg håber ikke, jeg laver sådan en fejl igen næste år. Og jeg håber, jeg kan gøre min ting næste sæson: At vinde cykelløb.

Se den dramatiske afslutning Video: TV 2 SPORT

Han henviser til 2020-udgaven Liège-Bastogne-Liège. Her jublede Alaphilippe efter en tæt spurt med blandt andet Primoz Roglic. Problemet var bare, at han løftede armene i vejret for tidligt.

Roglic nåede akkurat at kaste cyklen først over målstregen.