Cykling

INEOS forstærker sig med store navne

Storholdet har hentet både Omar Fraile og Elia Viviani.

Cykelholdet INEOS har forstærket sig med den spanske mester i landevejsløb, Omar Fraile.

Det fremgår af holdets hjemmeside.

Det britiske storhold har indgået en toårig aftale Omar Fraile, der er gældende fra årsskiftet 2021/2022.

Baskeren har de seneste fire år kørt sammen med danske Jakob Fuglsang på Astana.

Henter også sprinter

INEOS har i det hele taget haft en travl mandag, hvor de også har præsenteret Elia Viviani.

Den italienske sprinter kommer til på en treårig aftale - helt til 2024. Han tiltræder på samme tidspunkt som Fraile.

Viviani kørte for INEOS fra 2015 til 2017.

- Fra jeg forlod holdet, har jeg haft i hovedet, at jeg ville vende tilbage en dag. Nu er dagen kommet, og jeg kunne ikke være mere glad, siger italieneren til holdets hjemmeside.

Været på søgelyset hos INEOS

Sportsdirektør Rod Ellingworth fra INEOS Grenadiers glæder sig over sine nye ryttere. Om Omar Fraile siger han:

- Omar er en rytter, der har været på vores radar i et stykke tid. Han har igen og igen vist sin alsidighed som cykelrytter... Vi er glade for at have ham på holdet til den kommende sæson, og jeg tror, ​​han vil passe godt på holdet.

Fraile selv er også fornøjet over skiftet til det britiske hold.

- INEOS har altid været det hold, man drømmer om at køre for. Det har altid været det hold, jeg har kigget efter og ønsket at køre for, udtaler Omar Fraile og uddyber:

- Jeg tror, ​​det vil blive et godt match, og jeg ser virkelig frem til at arbejde sammen med alle.

Omar Fraile har ud over det spanske mesterskab vundet etapesejre i Giro d'Italia, Romandiet Rundt og Baskerlandet Rundt.

Viviani har 85 (!) sejre i sin karriere.