Cykling

Mads Pedersen udgår af Paris-Roubaix efter mystik

Mads Pedersen måtte vinke farvel til Paris-Roubaix efter et styrt tidligt i løbet.

Han var udråbt som en af de helt store favoritter, men løbet endte langt fra som håbet for Mads Pedersen.

Den danske Trek-rytter røg i asfalten med 167 kilometer tilbage af søndagens Paris-Roubaix, siden punkterede han, og nu er han udgået af løbet.

Det bekræfter Pedersens hold Trek-Segafredo over for TV 2 SPORT.

Siden danskerens punktering med 121 kilometer igen var der ingen meldiner om, hvor Mads Pedersen befandt sig.

Stor tvivl

Undervejs i løbet begyndte flere medier, blandt andre TV 2 Norge, at melde skidt nyt ud om Mads P.

Danskeren skulle være blevet spottet i en bil, men Pedersens hold Trek-Segafredo kunne intet bekræfte.

- Efter et styrt og en punktering tror vi, at han er stoppet eller er langt bagefter, skrev de på Twitter.

Minutter senere kom så bekræftelsen af, at han var udgået.

Se resten af løbet på TV 2 og TV 2 PLAY.