Cykling

Stjerne udgår af Giroen

João Almeida lå på en fjerdeplads i løbet.

Den igangværende Grand Tour Giro d'Italia er blevet en stjerne fattigere.

João Almeida er således udgået inden torsdagens 18. etape. Den portugisiske UAE Emirates-kaptajn er testet positiv for coronavirus.

Almeida har ellers kørt et fornemt løb, hvor han lå på en øjeblikkelig fjerdeplads med lidt mindre end to minutter op til Richard Caparaz (INEOS), der fører løbet.

UAE Emirates' sportsdirektør, Mauro Gianetti, har bekræftet nyheden til Velonews.

- Det er COVID. Det er noget lort. Han havde det ikke godt i går aftes (onsdag aften red.) - og heller ikke her til morgen. Derfor foretog vi flere test. Nu skal han have en PCR-test, men kviktesten var positiv. Han er ude af løbet, siger Gianetti.

Han fortæller desuden, at Almeida blot har lette symptomer, og at resten af holdet og staben er gået fri.

Den 22-årige rytter førte ungdomskonkurrencen. Den hvide trøje bliver nu overtaget af Juan Pedro López.

Torsdag venter en ganske flad etape, hvor det må forventes, at de hurtige folk skal kæmpe om sejren.