Cykling

- Vi ved godt, vi er gode til at cykle. Nu ved resten af verden det også

Cykelholdet Uno X har fået smag for mere efter en flot andenplads på mandagens Criterium du Dauphine-etape.

For et ProTeam-hold, niveauet under de bedste i verden, er en andenplads i et stort World Tour-løb som Criterium du Dauphine imponerende.

Det lagde ingen af Uno X-rytterne skjul på efter mandagens etape i det franske etapeløb, hvor norske Anders Skaarseth på 27 år blev nummer to efter en hel dag i udbrud.

Uno X, der kun består af danske og norske ryttere, er dermed for alvor stemplet ind på den store cykelscene, og det spreder glæde i lejren:

- Skaarseth viste, at vi kan kæmpe med om sejrene på World Tour-niveau. Det havde været dejligt med en sejr, og han er nok skuffet nu, men vi tager gerne en andenplads på World Tour-niveau.

- Jeg føler, at vi beviste, at vi kan være med på det her niveau. Vi ved godt, vi er gode til at cykle. Nu ved resten af verden det også, siger Uno X-stjernen Tobias Johannessen til TV 2 SPORT.

"Giver os andre blod på tanden"

Norske Johannessen bliver bakket op af danskerne Jonas Gregaard og Anthon Charmig, der også er med i det store Tour de France-optaktsløb.

- Det er et stort resultat. Vi andre får jo også selvtillid af det. Når Anders (Skaarseth, red.) kan, så kan vi andre jo også. Så vi ser frem til de næste par dage, siger 24-årige Charmig og bliver fulgt op af 25-årige Gregaard:

Top 3 i klassementet

Top 3 i klassementet
RankRytterHoldpoints
1Jumbo - Visma29:11:22
2Jumbo - Visma+40
3AG2R - Citroën Team+1:41
Se hele klassementet

- Det havde været fedt med sejren, men det er jo stadig et kæmpe resultat for vores hold. Jeg tror også, Skaarseth selv er stolt over det om lidt.

- Det giver da blod på tanden for os andre. Jeg var også selv tæt på at ramme udbruddet, så de næste dage må vi se, hvad det kan blive til. Vores niveau er jo højt, så vi skal bare tro på os selv, lyder det fra de to danskere til TV 2 SPORT.

Anders Skaarseth blev nummer to på 2. etape, efter et femmandsudbrud kørte alene i mål. Normanden tabte dog spurten til den erfarne fransmand Alexis Vuillermoz.

Top 3 på 2. etape

RankLandRytterHoldTids
1FRAAlexis VuillermozTotalEnergies4:03:34
2NORAnders SkaarsethUno-X Pro Cycling Team+0
3FRAOlivier Le GacGroupama - FDJ+0
Se hele etaperesultatet

Vuillermoz snuppede ligeledes også løbets førertrøje, mens Skaarseth også har noteret sig for en andenplads i klassementet.

Tirsdagens 3. etape bliver med en afslutning på toppen af en bakke. Se alle otte etaper af det franske etapeløb på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY.