Ekspert forventer 10 danskere i årets Tour
24 danskere på World Touren kæmper for at blive udtaget til sommerens Tour de France med start i Danmark.
I slutningen af maj gav TV 2 SPORTs cykelekspert Christian Moberg sit bud på, hvilke danskere der var tæt på en plads i årets Tour de France.
Rytterne blev inddelt i en grøn, gul og rød zone alt efter, hvor tætte de var på en plads.
Der er sket meget siden. Flere ryttere er 'rykket op', mens andre er 'rykket ned', så passer Mobergs profetier, stiller 10 danskere til start, når verdens største cykelløb for første gang nogensinde starter i Danmark.
- Grøn zone: Moberg føler sig sikker på, rytteren får en plads
- Gul zone: Ryttere, der er på vippen
- Rød zone: Ryttere, der formentlig ikke kommer med
Tour-barometeret (grøn zone)
Christian Moberg giver en status på alle rytterne.
Magnus Cort
Magnus Cort
- Hold: EF Education
- Alder: 28 år
- Deltagelser i Tour de France: 3
- Cort er stadig i grøn zone. Han er godt på vej tilbage efter det skadesfyldte forår og var tæt på triumf i Giroen. Han bliver bedre og bedre, jo flere løb han kører, så han skal nok være der til Tour-starten.
Michael Mørkøv
Michael Mørkøv
- Hold: Deceuninck - QuickStep
- Alder: 36 år
- Deltagelser i Tour de France: 6
- Verdens bedste leadout-mand er stadig selvskrevet til verdens mest succesfulde sprinterhold. Michael har så meget erfaring med Tour de France, at han for mig er blandt de sikreste danskere til Touren.
- Ligemeget hvilken sprinter holdet tager med, kan jeg ikke se det blive ændret. Det kræver enten sygdom eller et styrt, hvis Mørkøv ikke skal med.
Kasper Asgreen
Kasper Asgreen
- Hold: Deceuninck - QuickStep
- Alder: 26 år
- Deltagelser i Tour de France: 3
- Han styrtede godt nok i Schweiz Rundt, men er selvfølgelig stadig i grøn zone og har øjnene rettet mod enkeltstarten i Købehavn og de andre danske etaper.
- Generelt er han en stor motor og støtte for holdet, både i massespurter og i hårdere terræn for Alaphilippe.
Mikkel Honoré
Mikkel Honoré
- Hold: Deceuninck - QuickStep
- Alder: 24 år
- Deltagelser i Tour de France: 0
- Honoré er rykket fra gul til grøn. Jeg har en fornemmelse af, at han kommer med. Han kørte ikke Giro og har været syg længe, men kører bare bedre og bedre. Var med i Dauphiné. Han er en glimrende hjælper, er ved at være fit - og for mig at se meget tæt på en plads.
✅ Jonas Vingegaard
✅ Jonas Vingegaard
- Hold: Team Jumbo-Visma
- Alder: 25 år
- Deltagelser i Tour de France: 1
- Det giver sig selv. Sidste års nummer to er selvfølgelig selvskrevet. Det så vi også for nylig med andenpladsen og en etapesejr i Critérium du Dauphiné. Jeg mener faktisk, han kunne have sat holdkammerat Roglic, der vandt løbet. Han er fuldstændig selvskrevet og selvtilliden er i orden.
- Han var den eneste, der sidste år kunne presse Pogacar bare lidt. Vingegaard kommer til Touren sidestillet med Roglic, og der kan være et stort dansk resultat i vente.
Mads Pedersen
Mads Pedersen
- Hold: Trek Segafredo
- Alder: 26 år
- Deltagelser i Tour de France: 2
- Mads P. er stensikker på Trek-holdet, og han kommer til at få flere ryttere med, der skal beskytte ham.
- I lang tid har han forberedt sig på etaperne i Danmark og kørt dem flere gange. I weekenden deltog han i Tour de Storebælt for at forberede sig ordentligt på broen.
Mikkel Bjerg
Mikkel Bjerg
- Hold: UAE Team Emirates
- Alder: 23 år
- Deltagelser i Tour de France: 1
- Han står til start i Slovenien Rundt med Tadej Pogacar og et stærkt UAE-hold til Slovenien Rundt. Han er blevet et sikkert kort for Pogacar; en god dreng, de kan stole på, og dét tror jeg, er vigtigt for UAE.
✅ Jakob Fuglsang
✅ Jakob Fuglsang
- Hold: Israel Start-Up Nation
- Alder: 36 år
- Deltagelser i Tour de France: 10
- Han har vundet et cykelløb siden sidst og er selvfølgelig stadig i grøn zone. Alle takter i cykelløbene viser, at han er på rette vej til Touren. Om det bliver for at køre klassementet eller efter etapesejre, er svært at vurdere.
✅ Andreas Kron
✅ Andreas Kron
- Hold: Lotto Soudal
- Alder: 23 år
- Deltagelser i Tour de France: 0
- Endnu en 'oprykker' fra gul til grøn. Han blev treer på 1. etape i Schweiz Rundt, er bundsolid og stærkt, og så kan han gøre en forskel for holdet.
- Men der er også noget med World Tour-licensen, hvor holdet skal bruge point. Skal han køre mindre løb for at sikre point, så de ikke undgår nedrykning? Men med formen, han har vist i Schweiz, kan jeg simpelthen ikke se, hvordan man kan se bort fra ham. Han bør blive udtaget.
✅ Christopher Juul-Jensen
✅ Christopher Juul-Jensen
- Hold: Team BikeExchange
- Alder: 32 år
- Deltagelser i Tour de France: 4
- Der har været lidt stille omkring ham, men det plejer ikke at være nogen ulempe for ham, for han plejer at blive udtaget alligevel. Det blev han også, og i år kører han Touren for fjerde gang i træk og for femte gang i alt.
Tour-barometeret (gul zone)
Christian Moberg giver en status på alle rytterne.
Ingen
Ingen
- Jeg har løbende opdateret listen, og lige pt. er der ingen i gul zone. Jeg forventer, at alle i grøn zone kommer med. Samtidig tror jeg ikke, at nogen i rød zone bliver positivt overrasket.
Tour-barometeret (rød zone)
Christian Moberg giver en status på alle rytterne.
Jakob Egholm
Jakob Egholm
- Hold: Team Segafredo
- Alder: 23 år
- Deltagelser i Tour de France: 0
- Intet ændret. Jakob får svært ved at få en plads på et stærkt Trek-hold, som er bygget op om Mads Pedersen. Men i fremtiden skal han nok få chancen, hvis han fortsætter sin udvikling.
Mathias Norsgaard
Mathias Norsgaard
- Hold: Movistar
- Alder: 24 år
- Deltagelser i Tour de France: 0
- Han har gjort det godt og snuset til det i Dauphiné, men han har aldrig rigtigt været tæt på, selvom der pludselig var snak om en lille mulighed.
Asbjørn Kragh Andersen
Asbjørn Kragh Andersen
- Hold: Team DSM
- Alder: 29 år
- Deltagelser i Tour de France: 0
- Intet ændret her. Asbjørn Kragh har ikke vist det, der skal til for, at han kan blive udtaget til årets Tour de France.
Asbjørn Hellemose
Asbjørn Hellemose
- Hold: Trek Segafredo
- Alder: 22 år
- Deltagelser i Tour de France: 0
- Heller ingen ændringer her. Asbjørn har været plaget af en del sygdom og skader. Han er stadigvæk i gang med at udvikle sig, og han lærer hele tiden.
- Det vil være alt for tidligt at sende ham til Touren.
Mattias Skjelmose
Mattias Skjelmose
- Hold: Trek Segafredo
- Alder: 21 år
- Deltagelser i Tour de France: 0
- Mattias satsede 100 procent på Giroen, og derfor ser jeg ham ikke som en mulighed til Touren.
Frederik Wandahl
Frederik Wandahl
- Hold: BORA-hansgrohe
- Alder: 20 år
- Deltagelser i Tour de France: 0
- Der er stadig et godt stykke for ham til et stærkt BORA-hold, selvom jeg synes, han er begyndt at levere noget til holdet - og ikke bare er med for at lære.
Julius Johansen
Julius Johansen
- Hold: Intermarché - Wanty - Gobert
- Alder: 22 år
- Deltagelser i Tour de France: 0
- Han er tættere på end sidst, men stadig i rød zone. Han har gjort det rigtig godt for Kristoff i Tour of Norway og har kørt et hårdt bjergprogram hele året. Jeg tror, han skal have chancen i Vueltaen.
- Han har forbedret sig og er blevet en mere fast mand på Wanty, og det kan sagtens være, han kommer med i tilfælde af sygdom eller skader. Men lige nu tror jeg ikke, han er på.
Johan Price-Pejtersen
Johan Price-Pejtersen
- Hold: Bahrain - Victoriuos
- Alder: 22 år
- Deltagelser i Tour de France: 0
- Han kører lige nu Schweiz Rundt efter et svært forår med skader. Han er stille og roligt ved at finde sig til rette i World Tour-feltet, men jeg tror ikke på, han er i spil for Bahrain-holdet.
Frederik Rodenberg
Frederik Rodenberg
- Hold: Team DSM
- Alder: 23 år
- Deltagelser i Tour de France: 0
- Han har været meget skadet, og Touren virker stadig meget urealistisk på grund af den lange skadesperiode. Man kører ikke Tour de France, når man er i gang med at bygge op, så der er lang vej til Touren.
Michael Valgren
Michael Valgren
- Hold: EF Education
- Alder: 29 år
- Deltagelser i Tour de France: 7
- Valgren var gået fra gul til grøn efter et vildt godt forår, men et styrt i Frankrig den 19. juni betyder, at han ikke bliver klar til Tour de France.
Alexander Kamp
Alexander Kamp
- Hold: Trek Segafredo
- Alder: 28 år
- Deltagelser i Tour de France: 0
- Efter 8. etape i Schweiz Rundt bekræftede han selv, at han ville takke nej, såfremt han ville blive udtaget til Tour de France på grund af den nuværende form.
Mads Würtz Schmidt
Mads Würtz Schmidt
- Hold: Israel Start-Up Nation
- Alder: 27 år
- Deltagelser i Tour de France: 1
- Mads Würtz har længe været i gul zone, for der bør være plads til en rytter som Mads, der har så meget erfaring. Det har der måske også været, men Mads har selv meldt fra til Touren, fordi han ikke føler sig i form til at køre løbet. Det skyldes blandt andet, at han blev smittet med coronavirus efter Tour of Norway i maj.
Søren Kragh Andersen
Søren Kragh Andersen
- Hold: Team DSM
- Alder: 27 år
- Deltagelser i Tour de France: 4
- Han var en selvfølgelig på DSM-holdet, der skal ud og jagte etaper. Han har tidligere vundet to etaper, så der burde ikke være tvivl.
- Men Kragh forlader DSM efter sæsonen, og derfor er der ikke blevet plads til ham på deres hold. Det er ærgerligt.
Casper Pedersen
Casper Pedersen
- Hold: Team DSM
- Alder: 25 år
- Deltagelser i Tour de France: 2
- Det er godt nok svært at vurdere, hvor han står lige nu. Men han står stadig med to topresultater i Touren og kører lige nu Schweiz Rundt, hvor de nok skal finde de sidste ryttere til holdet. Det ser ud til, de har en del af Tour-holdet med i Schweiz.
De danske ryttere skrev i sidste års Tour de France historie, da hele 11 blev udtaget til løbet.
Tour de France starter 1. juli med en enkeltstart i København.