Cykling

Tour-festen trodsede regnen - sammen med mange hundrede tusinde i Københavns gader

Det danske publikum fortsatte festen fra forleden i Tivoli med en stor fejring af feltet, som leverede neglebidende underholdning og drama.

Regnen kom, silede - og tabte.

Det var en slags facit, da Tour de France fredag kom i gang på en dag, hvor ikke bare ryttere og sportsdirektører skævede nervøst på vejrudsigt og i interaktive vejrkort på mobiltelefonen.

København summede af forventning allerede fra lidt over middagstid, hvor folk begyndte at tage plads på de formodet bedste steder på den 13,2 km lange rute.

Over byen begyndte skyerne at trække sig sammen og stille sig truende an. Stik imod meteorologernes tidlige prognoser, der med variationer over et tema talte om risiko byger hen under aften.

Sådan skulle det ikke gå. En time før den ukendte franskmand Jeremy Lecroq som første mand blev sendt ned ad startrampen klos op ad Rådhuspladsen, begyndte regnen at falde.

Stille, mildt insisterende dansk sommerregn.

Kunne det lægge en dæmper på festen?

Overhovedet ikke. Der skal åbenbart mere til at slukke lidenskabens bål hos nogle hundrede tusinde danskere, som i år har fået en historisk mulighed for at se Tour de France på hjemlig asfalt.

Kø ved paraplyerne

Der opstod hurtigt kø ved den vogn, som står for at sælge gule paraplyer. Eller ved den officielle merchandisebod, hvor der kunne købes gule regnslag. Andre overgav sig bare til regnen eller trykkede på den indre pyt-knap.

På Kalvebod Brygge mellem Den Sorte Diamant og glaspaladset BLOX stod der mennesker i tre til fire lag fra barrieren. Og stemningen bar på en blanding af entusiasme og intensitet med blikke rettet både mod vejen og mod storskærmen, hvor man kunne følge rytterne blive sendt afsted med et minuts intervaller.

Da Magnus Corts schweiziske team-kollega, Stefan Bisegger, styrtede på det våde og glatte underlag, gik der et sus igennem forsamlingen af mennesker.

Fra det øjeblik var der også slået et gran af alvor an.

Vingegaard var flyvende

Hvad med Jonas Vingegaard, hvordan kommer han til at klare det her? Og er det en fordel for Mads Pedersen?

Det var et par af de spørgsmål, der enten lå på læben eller blev hængende i luften.

Heldigvis var rytterne der til at svare med benene.

En entusiastisk, kæderygende gut iført en Festina-trøje fra omkring midt 1990'erne havde startrækkefølgen for samtlige 176 startende skrevet ned på en blok i A4-format, og det røde blæk blev nænsomt holdt fri af regnen, mens baglommen lunede en kold dåseøl.

Festina-trøje på forkant

Fra sin plads på toppen af en mælkekasse var Festina-trøjen på forkant med de ryttere, der konstant kom buldrende mod kilometermærket ved BLOX.

- Så kommer Michael Mørkøv, blev der forkyndt.

Og det gjorde han da også, den rutinerede danske OL-guldvinder, der så ud til at suge indtryk til sig for at kunne gemme dem i en lang karrieres efterhånden fyldige scrapbog.

- Så er det Mads Pedersen, kom det fra Festina-trøjen.

Nedtælling for Mads P.

Det var en melding, som fik spændingen til at stige. Pedersen var tydeligvis på vej mod en virkelig skarp tid. Måske den bedste, som ellers lige var blevet sat af den hollandske superstjerne Mathieu van der Poel.

Der var nedtælling på de sidste tre hundrede meter. Og tilbageholdt åndedræt flere steder. Afsluttet med et ærgrelsens suk, da der manglede lige knap to sekunder for den danske hjemmefavorit.

På storskærmen i området var det en evig gyser at følge dramaet med det chikaneagtige sving lige før Gefionspringvandet.

Ikke mindst Jonas Vingegaards færd mod svinget ved Langelinie var en neglebidende gyser, hvor de danske Tour-forhåbninger kunne briste eller bære.

Den spinkle thybo nåede dog fint igennem chikanen, selv om regnen på det tidspunkt lige omkring klokken 17 viste sig fra sin mest fjendtlige side, i hvert fald set med duggede danskerbriller.

Få minutter efter kom den danske Tour-udfordrer flyvende ved Kalvebod Brygge med lavt tyngdepunkt over cyklen og et publikum, der taktfast og helt spontant brød ud i et:

- Ving-e-gaard, Ving-e-gaard, Ving-e-gaard, inden han strøg mod mål i en virkelig lovende tid, marginalt bedre end sin co-kaptajn Primoz Roglic fra Jumbo-Visma.

- Så er den kaptajnrolle vist fordelt, lød det med kendermine og et glimt i øjet fra sidemanden.

Så nemt går det nok ikke, men temaet om Jonas Vingegaards position på holdet bliver med garanti et fikspunkt hele turen mod både brosten og bjerge senere i løbet.

Et belgisk eventyr i H.C. Andersen-land

Den første etape på dansk grund blev også en slags eventyr i et land, som har fostret H.C. Andersen.

Sent på dagen, da alle de formodede favoritter havde tømt benene, kom belgieren Yves Lampaert ridende, som ville han imponere både Prinsesse Mary og det halve kongerige.

Lampaert, der er holdkammerat med Kasper Asgreen, Mikkel Honoré og Michael Mørkøv, overraskede alt og alle. Måske også sig selv.

- Jeg er jo bare en belgisk bondedreng, lød det beskedent.

Lørdag bevæger feltet sig mod Storebæltsbroen med fuld turbo på hype og forventninger, når 2. etape går fra Roskilde til Nyborg.

Vejrguderne har lovet sol. Og Mads Pedersen kan stadig drømme om at komme i gult.