Pogacar afbrød interview med vildt kram

Mikkel Bjerg var en populær mand efter den tredje og sidste etape i Danmark.

Det er sjældent en fordel med ekstra kilo, når man er cykelrytter.

I dag kunne det svare sig, hvis man spørger danske Mikkel Bjerg, der er hjælperytter for den forsvarende Tour de France-vinder Tadej Pogacar.

- Heldigvis er jeg rimelig tung i røven, så selvom de kører op i mig bagfra, styrter jeg ikke. Det er derfor, jeg sidder bag Pogacar.

Den slovenske stjerne var få meter fra massestyrtet, der skete med ti kilometer tilbage af 3. etape, som sluttede i Sønderborg.

Han slap altså heldigt, mens Mikkel Bjerg tog fra. Danskeren blev endda på cyklen og kunne hjælpe Pogacar til mål i sikkerhed.

Overfaldet med kram

Ved holdbussen blev Bjerg så pludselig overfaldet med en krammer fra sin kaptajn.

- Den bliver kategoriseret som en krammer og ikke som en: ”Du sad ikke, hvor du skulle.” Jeg er positiv, siger Mikkel Bjerg til TV 2 SPORT.

- Stemningen er god. Vi er rigtig glade og tilfredse på den måde, vi er kommet igennem de her tre dage. Det kunne være gået meget værre. Nu skal vi bare holde fokus.

Tadej Pogacar har fået en perfekt start på Touren og er den klassementsrytter, der er bedst placeret. Efter tre etaper er han på tredjepladsen. Jonas Vingegaard er nærmeste forfølger blandt klassementsrytterne, otte sekunder efter.

Mandag kan de så nyde en tidlig hviledag, fordi Tour-cirkusset skal flyttes fra Danmark til Frankrig. Tadej Pogacar ville ellers foretrække at fortsætte med endnu en etape mandag, som det normalt er i de store etapeløb.

- Men i morgen er jeg nok glad for en hviledag. Der har været tre løbsdage, så det minder om vores træning, hvor vi kører to- eller tredagesblokke og så en hviledag, siger Tadej Pogacar.

Top 3 i klassementet

Top 3 i klassementet
RankRytterHoldpoints
1Jumbo - Visma79:33:20
2UAE Team Emirates+2:43
3INEOS Grenadiers+7:22
Se hele klassementet