Tour de France

Derfor ventede van Aert ikke på Vingegaard

Wout van Aert mener, at han hjalp holdet ved at køre alene til mål.

Alt tydede på en massespurt, da Jumbo-Visma pludselig foregreb begivenhederne.

Med 11,5 kilometer tilbage af 4. etape i årets Tour de France satte storholdet farten i vejret og splittede feltet på en kort, men eksplosiv stigning.

Flere blev taget på sengen, og med få hundrede meter til toppen sad en eksklusiv gruppe med Wout van Aert, Jonas Vingegaard og Adam Yates (INEOS) alene i front. Vingegaards holdkammerat åbnede dog et lille hul henover toppen og kørte alene til mål.

Men hvorfor ventede han ikke på sin danske holdkammerat? Forklaring følger:

- Jeg kom til toppen alene, og jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle vente på Jonas (Vingegaard red.) og Adam Yates, der sad bag mig.

- Ved at give den fuld gas satte jeg Jonas og de andre i en god position, så de ikke skulle føre. Jeg besluttede at køre alene, og så var det 10 kilometers lidelse, siger Wout van Aert.

Top 3 på 4. etape

RankLandRytterHoldTids
1BELWout van AertJumbo - Visma4:01:36
2BELJasper PhilipsenAlpecin - Deceuninck+8
3FRAChristophe LaporteJumbo - Visma+8
Se hele etaperesultatet

"Det var rigtigt at fortsætte"

TV 2 SPORTs cykelekspert Emil Vinjebo er bestemt ikke enig i den disposition, mens Vingegaard selv forstår sin holdkammerat.

- Jeg synes, det var det bedste at gøre – bare at fortsætte på den. Havde han ventet tre-fem sekunder, kunne det være, at de var kommet tilbage bagfra. Jeg synes, det var rigtigt at fortsætte, siger Jonas Vingegaard.

Wout van Aert vandt etapen med syv sekunder ned til et jagtende felt, og han udbygger dermed sin føring i den samlede stilling.

Jonas Vingegaard er nummer seks. Danskeren er 40 sekunder efter belgieren.

Top 3 i klassementet

Top 3 i klassementet
RankRytterHoldpoints
1Jumbo - Visma79:33:20
2UAE Team Emirates+2:43
3INEOS Grenadiers+7:22
Se hele klassementet

Se Tour de France på TV 2 og TV 2 PLAY.