Tour de France

Van Aert vinder efter vanvittigt angreb

Med 11 kilometer til mål overraskede Jumbo-Visma alt og alle, da hele holdet satte et angreb ind. Det udnyttede Wout van Aert til at tage etapesejren.

Top 3 på 4. etape

RankLandRytterHoldTids
1BELWout van AertJumbo - Visma4:01:36
2BELJasper PhilipsenAlpecin - Deceuninck+8
3FRAChristophe LaporteJumbo - Visma+8
Se hele etaperesultatet

Top 3 i klassementet

Top 3 i klassementet
RankRytterHoldpoints
1Jumbo - Visma79:33:20
2UAE Team Emirates+2:43
3INEOS Grenadiers+7:22
Se hele klassementet

Trøjerne efter 20. etape

Trøjerne efter 20. etape
RytterHold
Jumbo - Visma
UAE Team Emirates
Jumbo - Visma
Jumbo - Visma
Se hele klassementet

Dagens danskere

Allerede fra start var Magnus Cort helt som ventet i offensiven, da han igen ramte dagens udbrud og sikrede sig fem bjergpoint, hvilket er nok til at sikre bjergtrøjen frem til og med fredagens 7. etape. Undervejs slog han også en 64 år gammel rekord.

I finalen var Jonas Vingegaard med til at lancere et storstilet angreb, der førte til, at Jumbo-Visma-kollegaen Wout van Aert kunne tage sin første etapesejr efter tre andenpladser i træk.

Undervejs på etapen havde danske Mikkel Honoré igen problemer med sit knæ. Det har han haft, siden han styrtede på 1. etape.

// Ritzau

På størstedelen af tirsdagens 171,5 kilometer i Nordfrankrig lå Magnus Cort atter i front. Denne gang med Anthony Perez (Cofidis) som følgesvend.

De to opbyggede et forspring på over seks minutter, før et stykke med sidevind satte gevaldigt fut i feltet, der åd sig meget tættere på duoen.

Men derefter var der atter stilstand nede bagved, og Cort og Perez havde med 90 kilometer til mål 7 minutter og 38 sekunders forspring.

Kort efter vandt Cort tirsdagens tredje bjergspurt, og den ottende i træk i løbet. Dermed slog han bjergrytteren Federico Bahamontés rekord fra 1958, hvor Bahamontés satte rekorden i Pyrenæerne, og altså i rigtige bjerge.

Cort fik alle sine første 11 bjergpoint på kategori-4-stigninger. Her var der mere tale om bakker end bjerge.

Den sjette og sidste bjergspurt på 4. etape blev uden Corts deltagelse. Perez kørte fra Cort med godt 44 kilometer til mål, Cort blev derefter opslugt af feltet, og det samme blev Perez med lidt over 11 kilometer til mål.

Her forcerede Jumbo-Visma-hold voldsomt op ad den sidste stigning, og van Aert viste stor styrke.

Inden starten på 4. etape blev der holdt en mindehøjtidelighed for ofrene for skyderiet søndag i butikscentret Field's i København.

Tour-feltet mindedes ofrene med et minuts klapsalver. Forrest i feltet til markeringen var de ti danske Tour-ryttere.