Tour de France

Pogacar lovpriser Vingegaard

Danske Jonas Vingegaard satte et angreb ind med få hundrede meter til mål, men Pogacar gik forbi til sidst.

Jonas Vingegaard var millimeter fra sejren på 7. etapes afsluttende stigning, men Tadej Pogacar gik forbi på de sidste meter.

Efterfølgende lagde sloveneren ikke skjul på, at han blev presset til det yderste, og han storroste samtidig Vingegaard.

- Det var virkelig vanskeligt – specielt til sidst, hvor Jonas (Vingegaard red.) angreb… Han var så stærk. Indtil videre gør han det utrolig godt. Mine drenge arbejdede hele dagen, så jeg måtte køre helt til målstregen, lød det fra Pogacar i vinderinterviewet, inden han uddybede til TV 2 SPORT:

- Jeg har allerede sagt så mange gange, at jeg synes, han er den bedste klatrer i verden. Vi skal holde godt øje og være dygtige taktisk de næste dage, så vi kan holde den gule trøje eller udbygge føringen.

UAE Emirates-stjernen tog lidt sekunder i det samlede klassement, da han fik 10 bonussekunder mod Vingegaards seks. Han fører nu løbet med 35 af slagsen ned til den 25-årige dansker.

Top 3 i klassementet

Top 3 i klassementet
RankRytterHoldpoints
1Jumbo - Visma79:33:20
2UAE Team Emirates+2:43
3INEOS Grenadiers+7:22
Se hele klassementet

Et stort mål

La Super Planches des Belles Filles dannede ramme om det dramatiske spurtopgør de to rivaler i mellem.

Pogacar satte sit hold på arbejde tidligt på etapen, og det gjorde han af en særlig årsag.

- Jeg har haft etapen i tankerne meget længe – siden ruten blev offentliggjort. Det har været et stort mål at vinde i dag (fredag red.), siger Tadej Pogacar.

Slovenerens kæreste stod ved målstregen, og hans familie stod i bunden af stigningen. Det gjorde ikke etapen mindre speciel, som han han udtrykker det.