Vingegaards Tour blåstemples inden første bjergetape

Fredag skal Tour-feltet ud på den første bjergetape i år. Inden det går løs, er Jonas Vingegaard 31 sekunder fra førertrøjen.

Se Tour de France uden afbrydelser på TV 2 PLAY.

Tourens første tredjedel rundes af med den første bjergetape, og her er der god grund til at forvente spektakulært cykelløb.

Det er nemlig i bjergene, favoritterne for alvor spiller sig ud mod hinanden – og en af de favoritter er Jonas Vingegaard.

- Jeg synes, han er kommet rigtigt godt igennem. Han kørte en fabelagtig enkeltstart i København, og på brostensetapen kom han ind med æren i behold efter et uheld. Han tabte knap 15 sekunder til Pogacar, så han står rigtigt godt, siger TV 2 SPORTs cykelsportsekspert Lars Bak.

Samlet er Jonas Vingegaard 31 sekunder efter Tadej Pogacar i løbets førertrøje. Samtidig er han næsten to minutter foran Jumbo Vismas anden kaptjan, Primoz Roglic.

- Jeg tør godt sige, det ser ud til, at Vingegaard har en lille fordel i forhold til Roglic. Især efter det styrt, han havde på 5. etape. Det er ikke noget, man bare lige kommer sig over, siger TV 2 SPORTs cykelsportsekspert Emil Vinjebo, der også stempler det som ”en rigtig godkendt uge,” Vingegaard har været igennem.

Top 3 i klassementet

Top 3 i klassementet
RankRytterHoldpoints
1Jumbo - Visma79:33:20
2UAE Team Emirates+2:43
3INEOS Grenadiers+7:22
Se hele klassementet

Hvor er sprækkerne?

Efter enkeltstarten og to forholdsvist rolige etaper i Danmark iscenesatte Jumbo Visma et stort angreb, da Touren kom til Frankrig. Med stort set hele holdet i aktion lykkedes det at sætte Tadej Pogacar henover en lille stigning, men da Wout van Aert ikke ventede på Vingegaard, vandt danskeren ikke tid på sin største konkurrent i klassementet.

De følgende dage lykkedes det derimod Pogacar at distancere Vingegaard en smule. Først med 13 sekunder på 5. etape og derefter med 10 bonussekunder på 6. etape, hvor den dobbelte Tour-vinder også kørt sig i gult.

Sloveneren er fuldstændig outstanding på 6. etapes afslutning. Video: Magnus Stig Christensen

Det betyder dog ikke, at Touren er afgjort, som 2012-vinderen Bradley Wiggins har udtalt. Det siger Eurosports ekspert Robbie McEwen, der har kørt Touren 12 gange og vundet 12 etaper.

- Det her løb er langt fra ovre. Pogacar er i kontrol, som vi regnet med, og han tog den gule trøje en dag tidligere end ventet, men Jonas Vingegaard må ramme holdets forventninger for, hvor han ville være efter den første uge, siger den tidligere sprinter og tilføjer:

- Jeg synes, de gør et godt stykke arbejde. Det var uheldigt med Roglic, men Vingegaard er rigtigt godt placeret – det ser bare svært ud med Pogacar, for hvor er sprækkerne i hans rustning?