Bjerg forventer meget større rolle i resten af Touren

UAE Team Emirates måtte lørdag køre videre uden Vegard Stake Laengen, der er smittet med coronavirus.

Helt generelt var det en ærgerlig nyhed, UAE Team Emirates delte lørdag formiddag. Men for Mikkel Bjerg var den en my værre end for mange andre ryttere.

Vegard Stake Laengens exit i Tour de France betyder nemlig, at Mikkel Bjergs arbejdsbyrde bliver noget tungere frem mod Paris, hvor UAE satser på at vinde Touren for tredje år i træk.

- Man kan sige, at mit føringsarbejde bliver ganget med to, når han ikke er her. Så det er et kæmpestort tab for holdet, siger Mikkel Bjerg til TV 2 SPORT efter den første etape uden den coronaramte nordmand.

- Vi tager det en dag ad gangen, og i dag var der fælles interesser fra de andre hold, så jeg skulle heldigvis ikke sidde og føre hele dagen, tilføjer Bjerg efter 8. etape.

På længere sigt kan det vel godt være svært at undvære ham?

- Ja, han er faktisk uundværlig for vores hold. Jeg synes, vi har mange venner i feltet, og hvis det virkelig brænder på en dag, så er jeg sikker på, der er hjælp at hente, siger Mikkel Bjerg.

Vegard Stake Laengen var den sjette rytter, der udgik af årets Tour de France. Ud over ham stod Geoffrey Bouchard fra AG2R også af inden 8. etape på grund af coronasmitte.

Lørdag hjalp Jumbo-Visma med at køre udbruddet ind, så Wout van Aert kunne vinde etapen. Det var en lidt satset og udskældt taktik, efter UAE-stjernen Tadej Pogacar blev nummer tre, så han nu har 39 sekunder ned til Jonas Vingegaard, der ligger nummer to i klassementet.

Top 3 i klassementet

Top 3 i klassementet
RankRytterHoldpoints
1Jumbo - Visma79:33:20
2UAE Team Emirates+2:43
3INEOS Grenadiers+7:22
Se hele klassementet