Tour de France

Derfor angreb Vingegaard ikke Pogacar

Det var aldrig et tema at gå efter den prestigefyldte etapesejr på toppen af Alpe d'Huez, forklarer Jonas Vingegaard.

Efter onsdagens festfyrværkeri kom vi ned på jorden igen på 12. etape, som vi med god vilje kan svinge op til en raket. En af de flotte, der hurtigt er glemt.

Det har Jonas Vingegaard dog intet imod, da han på perfekt vis forsvarede sit forspring i klassementet.

- Vi havde lagt en plan. Vi ville ikke kæmpe for etapen. Det behøvede vi ikke, for så var der en risiko for at miste nogle sekunder (bonussekunder, red.) til Tadej. Så derfor lod vi udbruddet køre, og så kørte vi hårdt op ad Col de la Croix-de-Fer for at mørne nogle af de andre, fordi vi tror, at det er bedst for mig, siger Jonas Vingegaard til TV 2 SPORT.

Han benytter – naturligvis – også lejligheden til at rose sit hold. Særligt Sepp Kuss' hjælp var værdifuld, da han var med hele vejen op ad Alpe d'Huez.

- Jeg skylder en kæmpe tak til mit hold i dag. De var fantastiske. Jeg havde en mand indtil 300 meter fra målstregen, så det kunne ikke være bedre.

Nogle gode Pogacar-angreb

Forsvaret var dog ikke uden anstrengelser.

- Jeg synes, jeg led lidt.

Danskeren måtte svare igen på Tadej Pogacar-angreb to gange på opstigningen af Tour de France-klassikeren. Begge gange var Jonas Vingegaard at finde klistret til slovenerens baghjul.

- Jeg synes, det var nogle gode angreb, han kom med. Han virkede rigtigt stærk i dag, og jeg havde ikke lige lyst til at angribe bagefter, må jeg sige. I går (onsdag, red.) var en rigtigt udmarvende etape, og det var bare hårdt for alle sammen, siger Jonas Vingegaard.

Top 3 på 12. etape

Top 3 på 12. etape
RankLandRytterHoldTids
1GBRTom PidcockINEOS Grenadiers4:55:24
2RSALouis MeintjesIntermarché - Wanty - Gobert Matériaux+48
3GBRChris FroomeIsrael - Premier Tech+2:06
Se hele etaperesultatet

Ingen kontraangreb

Vingegaard forsøgte ikke at svare igen med et angreb.

- Jeg havde benene til at følge med, men jeg tænkte også, at hvis jeg angreb kontra, så kunne gøre det samme på mig bagefter. Så jeg ville ikke være for sårbar.

TV 2 SPORTs cykelekspert Emil Vinjebo mener, at Vingegaard – ud over at forsvare sit forspring – sendte et signal til Pogacar.

- Det er vigtigt, at Jonas Vingegaard viser Tadej Pogacar, at han kan følge med i angrebene, og at Pogacar ikke får et ben til jorden.

Vingegaard øgede faktisk sit forspring i klassementet, da andenpladsen, Romain Bardet, tabte tid. Inden 12. etape var han 2 minutter og 16 sekunder efter danskeren.

Top 3 i klassementet

Top 3 i klassementet
RankRytterHoldpoints
1Jumbo - Visma79:33:20
2UAE Team Emirates+2:43
3INEOS Grenadiers+7:22
Se hele klassementet

Se Tour de France uden afbrydelser på TV 2 PLAY.