Tour de France 2022: 15. etape

Feltet sætter kursen mod Pyrenæerne, når der skal køres 200 flade kilometer fra Rodez til Carcassonne.

Etapeinfo (Rodez > Carcassonne)

Dato
17. jul 2022
Længde
202 km
Start
Kl. 13.20
Mål
Ca. kl. 17.47
Type
Kuperet

Se sendeplanen her

FAVORITTER OG ANALYSE

Favoritter

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Wout Van Aert

⭐️⭐️⭐️⭐️ Mads Pedersen

⭐️⭐️⭐️ Jasper Philipsen

⭐️⭐️ Dylan Groenewegen, Danny Van Poppel, Peter Sagan

⭐️ Alberto Dainese, Hugo Hofstetter, Alexander Kristoff, Fabio Jakobsen

Favoritter opdateret 16/7

Nøglepunktet

Det er en igen en oplagt dag, hvor udbruddet kan holde hjem. Det bliver en virkelig hård og svær start, hvor der sandsynligvis bliver kamp om at komme af sted – selvom sprinterholdene lurer i kulissen.

Taktikken

Det er en svær dag at forudsige. Jeg tror på, at et udbrud holder hele vejen, men det er slet ikke udelukket, at etapen kan udvikle sig til at blive en dag for sprinterne.

De første 45 kilometer går op og ned konstant, og her er det nærmest umuligt for sprinterholdende at kontrollere noget som helst. Hvis Fabio Jakobsen for eksempel tror på sine chancer i dag, er det Quick-Steps opgave at sørge for, at det udbrud, der kører af sted, ikke er for stort og med for mange kvalitetsryttere.

Det er nemmere sagt end gjort i et terræn, der går op og ned, hvor mange ryttere bare har rigeligt med at hænge på feltet. Et eksempel på en anderledes taktik var, da BORA-hansgrohe med Peter Sagan i spidsen på 7. etape i 2020 kollektivt fik feltet til at eksplodere og skabte en kædereaktion af splittelser i feltet. Det endte dog ikke med sejr til Sagan.

I sidste ende kan det også blive en samlet, men decimeret spurt, hvor ryttere som Wout Van Aert, Magnus Cort og måske en Mads Pedersen skal køre om sejren.

Betydning for klassementet

Det her er en etape, der kræver stor koncentration for klassementsholdene.

Begyndelsen af etapen er utrolig kringlet og kompliceret. Senere på etapen vil der også være mulighed for sidevind.

Hvis ikke udbruddet holder til målstregen, bliver det helt sikkert stadig en heftig finale, hvor der bliver kørt hårdt på stigningen 50 kilometer fra mål.

Ruten

Endnu en dag i Massif Central med dårlige veje. Rytterne kører dog sydpå og slutter i Carcassonne, som vi alle jo husker fra Magnus Corts fantastiske etapesejr i 2018.

Feltet nærmer sig Pyrenæerne og de høje bjerge, så i dag er en vigtig dag for de ryttere, der ikke er gode nok i bjergene. I morgen venter en hviledag, som altid gør, at alle lige går en tand dybere, da de ikke behøver frygte morgendagens etape.

Der er også mulighed for sidevind, særligt sidst på etapen, hvor de kører i åbent terræn. Så hvis vinden blæser kraftigt i den ”rigtige” retning, bliver det pludselig en faktor.

Feltet sætter kursen mod Pyrenæerne, når der skal køres 200 flade kilometer fra Rodez til Carcassonne. Video: Bo Bentsen

Læs alt om næste etape her: