Kun to ryttere har gjort det før – nu kan Vingegaard blive den næste
Tourens sidste store bjergetape slutter på Hautacam, hvor Bjarne Riis grundlagde sin Tour de France-sejr i Jonas Vingegaards fødselsår.
For nogen bliver det en smuk oplevelse. For andre bliver det rædselsfuldt.
Og for alle os, der ser på, bliver det helt sikkert interessant.
Torsdag eftermiddag kører Tour de France-rytterne op ad den sidste frygtindgydende stigning, når de rammer Hautacam med knap 14 kilometer til mål.
Samtidig rammer de et historisk punkt i Tour de France, hvor der altid er sket forskydninger i klassementet, når målstregen har været malet på toppen af det ikoniske bjerg. Der har med andre ord altid været store vindere og store tabere på Hautacam, hvor det kun to gange er sket, at indehaveren af den gule trøje har kørt først over stregen.
Hvem over 30 år husker eksempelvis ikke, da Bjarne Riis triumferede i den gule trøje og skabte sig et afgørende forspring i klassementet inden de sidste etaper?
Garanti for dramatik på Hautacam
1994: Luc Leblanc
Franske Luc Leblanc blev Tour-historiens første vinder på Hautacam, da han var to sekunder hurtigere end spanske Miguel Indurain i førertrøjen. Det var Leblancs første etapesejr i Touren.
Indurain angreb for en sjælden gangs skyld for at vinde, men han blev lige akkurat slået. Han kunne dog glæde sig over, at han på den 263,5 kilometer lange etape vandt over to minutter på sin nærmeste konkurrent i klassementet, Tony Rominger.
Indurain endte med at vinde Touren i 1994. Det gjorde han hvert år fra '91 til '95.
1996: Bjarne Riis
Igen i 1996 lagde Hautacam asfalt til en afgørende klassementskamp, hvor Bjarne Riis var stærkeste mand på 16. etape.
Riis vandt etapen 49 sekunder foran Richard Virenque, der på løbets sidste dage kørte sig op på den samlede tredjeplads.
Efter etapen havde Riis 2 minutter og 42 sekunder til sin nærmeste forfølger, Abraham Olano, og dermed var solosejren på Hautacam i høj grad med til at cementere danskerens samlede sejr. Det år endte Touren i en dobbeltriumf for Telekom, da Jan Ullrich sluttede som nummer to.
11 år efter Tour-sejren indrømmede Bjarne Riis, at han tog doping i løbet af sin karriere. Han står dog stadig som officiel vinder af Tour de France 1996.
2000: Javier Otxoa
I 2000 triumferede Javia Otxoa på Tourens tredje besøg på Hautacam. Spanieren var 42 sekunder hurtigere end Lance Armstrong, der erobrede den gule førertrøje med et forspring på over fire minutter ned til Jan Ullrich.
Armstrong endte med at vinde Touren med seks minutter ned til Ullrich. Senere fik amerikaneren dog frataget sejren – og hans seks andre Tour-sejre – på grund af doping.
2008: Juan José Cobo
I 2008 var Saunier Duval-mandskabet mistænkeligt overlegne, da Leonardo Piepoli og Juan Jose Cobo krydsede målstregen alene i front.
Deres holdkammerat Ricardo Roccò blev nummer seks på etapen – men få dage senere var der ikke meget at juble over. Roccò blev taget for doping, og så trak hele holdet sig fra Touren. Senere blev Piepoli også fældet for doping, og derfor står Cobo som etapevinder i dag.
Men ingen afslutning på Hautacam uden kamp i klassementet. Derfor er det værd at bemærke, at australske Cadel Evans kørte sig i den gule trøje for første gang i karrieren netop denne dag.
2014: Vincenzo Nibali
I 2014 gjorde Hautacam det ud for Tourens sidste voldsomme stigning, og her kørte Vincenzo Nibali reelt sejren i hus.
Den italienske bjergspecialist var 1 minut og 10 sekunder hurtigere end franske Thibaut Pinot, der med sit resultat den dag klatrede op på andenpladsen i klassementet.
Efter etapen havde Nibali et forspring på 7:10, og det udbyggede han faktisk til 7:37 inden afslutningen i Paris.
2022: Jonas Vingegaard
Som den blot tredje rytter i Tour-historien kørte Jonas Vingegaard alene i mål på Hautacam iført den gule trøje.
På 18. etape i 2022 vandt Vingegaard med 1 minut og 4 sekunder ned til Tadej Pogacar, der var nærmeste forfølger på både etapen og i klassementet.
Med den suveræne sejr, der blev grundlagt efter stor hjælp fra holdkammeraterne på Jumbo-Visma, kunne Vingegaard tage fra Hautacam 3:26 ned til Pogacar.
- Det er jo en smuk stigning. Og det vil være utroligt smukt, hvis Vingegaard kan vinde på Hautacam med den gule trøje, som jeg selv gjorde i 1996. Det vil være exceptionelt, hvis det kan lykkes en gang til, siger Bjarne Riis.
- Alle stigninger ligger til Vingegaard, hvis han har gode ben – og det har han lige nu. Derfor ser jeg frem til den stigning, for klarer han den med det forspring, han har lige nu, så står han rigtigt, rigtigt godt, tilføjer Danmarks hidtil eneste Tour-vinder om Vingegaards muligheder for at vinde verdens største cykelløb.
Kun de bedste overlever
Fra bunden til toppen strækker Hautacam sig over 13,6 kilometer. Den gennemsnitlige stigningsprocent er 7,8, men flere passager runder 10 procent.
Det gør Hautacam til en modbydelig stigning. Læg dertil indløbet til Tourens sidste bjerg.
Tirsdag, onsdag og torsdag skal rytterne op over ti kategoriserede stigninger. Syv af dem er stemplet i den hårdeste ende som enten kategori 1 eller uden for kategori.
- Nu har de kørt i næsten tre uger, og Hautacam afslutter tre hårde etaper i Pyrenæerne. Der er to hårde stigninger på etapen inden Hautacam, så rytterne vil være mærkede, når de når dertil – og så er det kun de bedste, der overlever, siger Bjarne Riis, der i 2007 indrømmede brug af doping i sin karriere.
Men selv for de bedste bliver det hårdt.
- Hvis du skal køre rigtigt stærkt, så skal det gøre ondt. Så er det ikke noget, du nyder, siger Bjarne Riis.
- Jeg kan huske, at det var fantastisk i starten, hvor jeg kunne lege lidt med de andre. Og så kom jeg afsted. Men en-to kilometer fra mål var jeg i krise. Der kørte jeg på grænsen – og jeg var lige ved at køre ind i en bil, fordi jeg kørte så meget på limit.
Et minut kan være nok
Efter etapen til Hautacam er der kun en flad etape og en enkeltstart på 40 kilometer tilbage, inden Touren traditionen tro rundes af med paradekørsel ind mod den store sprinterfinale på Champs-Élysées i Paris.
Derfor kan Tour de France være tæt på afgjort torsdag eftermiddag, hvis Jonas Vingegaard fastholder sit forspring på over to minutter på Hautacam. Han kan sågar tåle at tabe lidt tid, vurderer Bjarne Riis.
- Du kan aldrig vide dig sikker. Pogacar kom bagfra på den sidste enkeltstart i 2020, hvor han var 57 sekunder efter Roglic – men tog ham noget så gelinde. Og det her er jo ikke bare 20 kilometer. Det er 40 kilometer, så den enkeltstart bliver uhyre vigtig, og jeg vil sige, at han skal være plus et minut for at være på den sikre side.
- Det er unikt, at vi har en dansker i gult inden afgørelsen. For nogle få uger eller år siden var vi måske i tvivl om, om det nogensinde ville komme til at ske igen. Nu er vi der. Det er et vanvittigt scenarie, vi overværer i øjeblikket, så vi skal nyde det, og vi skal være stolte af at være danskere i øjeblikket. Vi har en knægt, der gør det SÅ godt, slutter Bjarne Riis.