Tour de France

Vingegaards smukke sejr er ikke det eneste, udenlandske medier hylder

Jonas Vingegaards smukke sejr i den gule trøje samt hans fairplay undervejs bliver bemærket over hele verden.

En dansker i den gule trøje, der krydser målstregen på Tour de Frances sidste bjergtop som den første. Set gennem danske cykelbriller kan det nærmest ikke blive smukkere.

Pogacar og Vingegaard medvirkede til et af årets øjeblikke i sporten

Marca

Men hvordan bliver thyboens triumf på Hautacam dækket i udlandet? Det ser vi nærmere på nedenfor.

Tour de France:

- Jonas Vingegaard sætter kronen på værket.

L’Equipe:

- Jonas Vingegaard knuser Touren.

ESPN:

- Med kun én stor test tilbage inden Paris er Jumbo-Visma-kaptajnen nærmest sikker på at vinde sin første Tour-titel. Undgår han styrt, bør den gule trøje være hans.

Helt vildt. Stratosfærisk. Hjælp mig med de mest passende og værdige tillægsord for denne konge

Tuttobiciweb

Marca:

- Et utroligt billede: Førertrøjen Vingegaard ser allerede mod Paris efter at have slået Pogacar på Hautacam.

- Pogacar og Vingegaard medvirkede til et af årets øjeblikke i sporten. Efter sit styrt lykkedes det Pogacar at hente Jonas, som satte farten ned. Så gav mestrene hånd til hinanden.

AS:

- Vingegaard afgør Touren.

- Førertrøjen vinder på Hautacam med en kraftfuld Jumbo-indsats, fører Touren med 3:26 minutter og sikrer sig den gule trøje til Champs-Élysées, hvis ikke uforudsete hændelser sker.

Vingegaard uddeler uppercut til Pogacar på Tourens sidste bjerg

Wielerflits

De Telegraaf:

- Jonas Vingegaard har lagt sidste hånd på den sidste bjergetape af Tour de France. Efter en magtdemonstration fra Jumbo-Visma vandt han den sidste bjergetape i løbet.

Tuttobiciweb:

- Helt vildt. Stratosfærisk. Hjælp mig med de mest passende og værdige tillægsord for denne konge, som vælter pedalens vidunderbarn (Pogacar, red.). I dag viste "fiskerkongen" alt: styrke og mod. Vedholdenhed og sportslighed.

Cyclism’Actu:

- Jonas Vingegaard vinder 18. etape og knockouter Pogacar.

Wielerflits:

- Vingegaard uddeler uppercut til Pogacar på Tourens sidste bjerg.

- Det ser ud til, at Jonas Vingegaard næsten ikke kan gå glip af den samlede sejr i Tour de France 2022.

Cyclingnews:

- Vingegaard afgør næsten Tour de France

Eurosport.com:

- Vingegaard på vej mod Tour de France-titlen efter at have blæst forbi Pogacar på utrolig dag.

- Tidligere på etapen udviste Vingegaard sportsånd og ventede på rivalen Tadej Pogacar, efter at den dobbelte Tour-vinder styrtede på den sidste nedkørsel.