Kan vi stole på Vingegaards forklaring på succesen? Det kunne noget tyde på
Rytterne insisterer på, at udviklingen inden for udstyr og træning er nøglen til de store Tour-præstationer, vi ser i dag. Men fortiden skræmmer.
Vi blev snydt i 90'erne. Og igen i 00'erne.
Derfor er det for mange stadig svært at ignorere cykelsportens blakkede fortid, når vi i dag ser ryttere flyve op ad bjergsider og kæmpe om sejren i verdens hårdeste cykelløb, Tour de France.
Dopingspøgelset hænger fortsat som en skygge over sporten.
Men Jonas Vingegaards afvisning var klar, da den kommende danske Tour-vinder på et pressemøde lørdag blev mødt af de næsten obligatoriske spørgsmål.
- Vi er fuldstændig rene. Alle sammen. Det kan jeg sige til alle. Ingen af os tager noget ulovligt, lød det fra danskeren.
Holdkammeraten fra Jumbo-Visma Wout van Aert, der har vundet tre etaper og sikret sig den grønne pointtrøje, blev nærmest vred over at skulle forholde sig til skepsissen på baggrund af fortidens synder.
- Skal vi nu forsvare os selv, fordi vi præsterer så godt? Jeg forstår det ikke. Vi arbejder superhårdt for det her, og sporten har ændret sig, svarede den belgiske stjerne.
Spørgsmålet er, om udviklingen er nok til at forklare nutidens præstationer?
Sporten har flyttet sig
En forklaring, der ofte går igen, er, at træning og udstyr har rykket sig markant over de seneste 20-30 år og i dag er på et helt andet niveau.
Noget, som også Jonas Vingegaard fremhævede på lørdagens pressemøde.
- At vi er så gode, tror jeg, skyldes forberedelserne. Vi har taget højdetræning til et nyt niveau. Vi er opmærksomme på alt inden for materiel, og holdet er efter min mening det bedste. Derfor skal I stole på os, forklarede han.
Ifølge tidligere cykelrytter og nuværende landstræner Anders Lund er der da heller ingen tvivl om, at udstyret er blevet bedre i en sådan grad, at det har flyttet cykelsporten og rytternes præstationer.
- Det har flyttet sig betragteligt. Cyklerne er blevet lettere, mere aerodynamiske og stivere. Tøjet og hjelme er blevet bedre og mere aerodynamisk. Særligt på enkelstarten er der sket landvindinger, men selv når det går opad, betyder cykel, tøj og hjelm, at de kan bevæge sig hurtigere, siger han til TV 2.
Et andet niveau
Også sportsfysiolog ved Team Danmark Peter Møller Christensen har bidt mærke i udviklingen inden for cykelsporten.
- Det kan ikke forklare alting, men der er i dag en større opmærksomhed på detaljer i forhold til udstyr, i forhold til tøj, og man bygger hele tiden viden på. Den viden har rytterne jo gavn af, i forhold til hvordan man spiser og restituerer, hvor de måske tidligere tog lidt lettere på det, fordi det, man gjorde i kulissen, var så potent, siger han til TV 2.
Ifølge landstræner Anders Lund har den teknologiske udvikling i perioden også betydet, at træningen på cykelholdene i dag er på et højere niveau end tidligere.
Han forklarer, at hvor rytterne førhen typisk fik udleveret træningsprogrammer og havde meget frihed under ansvar, gør teknologien det i dag muligt for holdene at monitorere rytterne under træning med avancerede programmer.
- Mange World Tour-hold bruger i dag langt flere ressourcer på at servicere rytterne. Teknologien gør det muligt at justere træningen og sikre den rigtige balance mellem træning og restitution, som er nøglen til at blive rigtig god. Færre overtræner og gør forkerte ting, og det gør dem skarpere, forklarer Anders Lund.
Her er Jumbo-Visma-holdet, ifølge Vingegaard, altså helt førende – noget, som der anerkendes i Tour-feltet.
Den belgiske Alpecin-rytter Jasper Philipsen, der selv vandt 15. etape, siger til det belgiske sportsmedie Sporza, at Jumbo-Visma bare er to skridt foran.
- Deres tilgang til alting med kalorietællere, højdetræning... De gør alt for at få det bedste ud af deres ryttere, fortæller han.
Vingegaard er langt fra Riis
En mulig indikator på, at Tour-feltet anno 2022 er renere end i midt-90'erne, hvor dopingen for alvor gjorde sit indtog i professionel cykling, er at se på tiderne.
For selvom rytterne i dag altså har langt bedre udstyr til rådighed, kører nutidens stjerner stadig langsommere op ad de store bjerge end fortidens idoler.
Tag eksempelvis Hautacam, hvor Jonas Vingegaard sejrede på 18. etape og mere eller mindre sikrede sig Tour-sejren.
Danskeren var helt suveræn, men faktisk rækker hans præstation kun til en 18. plads over de hurtigste tider på bjerget i Tourens historie.
Rekorden har en anden dansker, Bjarne Riis, da han vandt på Hautacam i den gule trøje i 1996. Riis, der siden har indrømmet at være dopet, kørte de 13,5 kilometer næsten 2 minutter hurtigere end Vingegaard.
Tiderne de enkelte år kan selvsagt ikke sammenlignes direkte, da faktorer som vejrforhold og den resterende etapes forløb også skal tages i betragtning.
Men i 1996 var etapen både 56 kilometer længere end i år, og Riis kørte solo i længere tid og med flere ryk end Vingegaard.
Et andet eksempel er det i Tour-sammenhæng berømte bjerg Alpe d'Huez.
Her rækker Jonas Vingegaards, Tadej Pogacars og Geraint Thomas' tid fra i år ligeledes kun til en 17. plads på rekordlisten.
Men selvom de historiske sammenligninger umiddelbart taler for, at der er mindre doping i cykelsporten i dag, advarer Anders Lund også mod at lægge for meget i det.
- Man kan heller ikke automatisk sige, at den er gal, når de så kører hurtigere end i gamle dage, påpeger han.
Fænomenet Vingegaard
I år har Jonas Vingegaard været bedre end resten af feltet, og søndag kan han lade sig hylde som ny Tour-vinder.
Danskeren tordnede ind på verdensscenen med en andenplads i sidste års udgave, men danskeren med den klejne statur – han er 175 centimeter høj og vejer knap 60 kilo – har i årevis haft anlæg for noget stort.
Allerede i 2018 blev han nemlig udsat for nogle fysiske tests hos Team Danmark, hvor man målte hans maksimale iltoptagelse og de watt, han kunne træde.
Her lå Vingegaard 15 procent over den gruppe af U23-ryttere, som han på det tidspunkt var en del af og derfor kunne sammenlignes med.
- Han har simpelthen en pumpe og hjerte, som er i en klasse for sig selv, udtalte sportsfysiolog Lars Johansen fra Team Danmark til TV 2.
Hans kollega Peter Møller Christensen forklarer i dag, at Vingegaard efterfølgende har formået at forvalte sit talent og bygge på gennem målrettet træning.
- Det var tydeligt at se, at han var dygtig og lå i den rigtig gode ende. Men han ligger der med mange andre, og der er kun én, der vinder den gule trøje, så der er også mange andre ting, der ligger til grund. Men selvfølgelig har manden et supertalent, siger han.
Ingen rygende pistol
Intet af dette – hverken udviklingen i udstyr og træning eller sammenligning med fortiden – kan med sikkerhed sige os, om rytterne i årets Tour-felt er rene.
Dopingskandaler på vej ud?
Der var Festina-sagen i 1998, Operación Puerto i 2006 for ikke at tale om Lance Armstrong, der i 2012 blev frataget sine syv Tour de France-titler.
I de senere år har doping-skandalerne i professionel cykling været færre og mindre, men der er stadig eksempler på ryttere, der testes positive.
Den seneste toprytter, der er taget for doping, er colombianeren Jarlinson Pantano, som i 2019 testede positiv for epo og indstillede karrieren.
Den firedobbelte Tour-vinder Chris Froome blev i 2017 taget med for høje værdier af stoffet salbutamol, men han blev senere frifundet for snyd.
Men Peter Møller Christensen er af den holdning, at man skal afstå sig fra snakken, så længe der ikke er nogen rygende pistoler.
- Verden udvikler sig, og jeg vil gerne tro på, at det, vi ser her, er talent, flid og hårdt arbejde. Man skal aldrig sige aldrig, men jeg synes, at vi skal fejre det, for hvad det er, nemlig en flot præstation, siger Team Danmark-fysiologen.
Landstræner Anders Lund har ved flere lejligheder givet udtryk for, at han personligt tror på, at cykelsporten i dag er et meget renere sted.
Men han har forståelse for, at skepsissen stadig eksisterer.
- Det er cykelsportens lod, og særligt den gule trøjes lod, at forholde sig til de her ting og historikken. Cykelsporten skal arbejde hårdt på at komme væk fra, at flotte præstationer automatisk bliver sat i forbindelse med doping. Det vil kræve, at vi ikke om fem-ti år har en ny ballade, fordi vi er blevet klogere, når vi kigger tilbage på i dag.
- Det håber jeg på, siger Anders Lund.