Cykling

Klassementshåb i voldsomt sammenstød med egen holdbil

4. etape i Tour de France Femmes udviklede sig til et mareridt for spanske Mavi Garcia, der røg i asfalten efter et sammenstød med sin egen holdbil.

Fire hårde stykker på grus, der kastede to punkteringer af sig.

En hård dag på kontoret? Ja, og ondt blev værre for Mavi Garcia, da hun endelig var i nærheden af at komme frem til de forreste igen.

Garcia kom på cyklen igen, men kontakt med favoritgruppen fik hun ikke.

- Det er simpelthen hendes egen fejl. Det kan man ikke give sportsdirektøren skylden for, lød det fra TV 2 SPORTs cykelsportsekspert Christina Siggaard i kommenteringen, inden hun tilføjede:

- Hun vidste, hvor bilen lå, og det var ikke, fordi de speedede op eller noget som helst. Hun havde lige snakket med dem og fået en dunk.

Inden etapen var hun nummer seks i det samlede klassement, men et stort tidstab efterlader hende nu på 11.-pladsen - 2 minutter og 26 sekunder efter Marianne Vos i den gule trøje.

Skubbede konkurrent om kuld

Og så var der det med de punkteringer, der gjorde, at Garcia skulle skifte cykel.

Alt virkede til at være under kontrol, da hun havde en holdkammerat ved sin side.

Garcia glemte dog en enkelt ting - at se sig for.

Det danske klassementshåb, Cecilie Uttrup Ludwig, kom i mål sammen med de andre favoritter.

Uttrup, der vandt 3. etape, er nummer ni i klassementet, 1 minut og 48 sekunder efter Vos.

Top 3 i klassementet

Top 3 i klassementet
RankRytterHoldpoints
1Movistar Team Women26:55:44
2Team SD Worx+3:48
3Canyon - SRAM Racing+6:35
Se hele klassementet