Man behøvede ikke at kunne se for at kunne føle
Tusindvis af mennesker troppede op på Rådhuspladsen for at fejre Tour de France-vinder Jonas Vingegaard.
Allerede klokken 12:20 var der fyldt så godt op på Rådhuspladsen i København, at der stod mennesker stimlet sammen helt ud til kantstenen på H.C. Andersens Boulevard. Dette på trods af, at vejen endnu ikke var spærret af, og bilerne stadig forsøgte at snige sig forbi folkemasserne.
Dannebrog i varierende størrelser vejede i vinden, og mange af de fremmødte var klædt i både gule, prikkede og rød-hvide trøjer.
Folk i alle aldre var til stede til, hvad der skulle vise sig at blive til en regulær folkefest. Fra de yngste, der hang i bæreseler foran deres forældres maver eller sad i medbragte klapvogne, til de ældste, der var lige så festligt klædt på som alle andre.
Der var plads til alle på Rådhuspladsen i dag. Eller ikke helt. For hurtigt var politiet nødt til at spærre H.C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade af, for at gøre plads til de mange fremmødte.
- Han er sej
Nogle af dem, der havde fundet vej ind til Rådhuspladsen, var familien Finlov fra Solrød.
- Vi er her for at fejre Jonas Vingegaard, fortalte 37-årige Bjarke Finlov, der havde taget sin kone Mikala Finlov og deres 3-årige datter Lilly med til folkefesten.
Og adspurgt hvorfor, var svaret simpelt:
- Fordi han er sej, fastslog Mikala Finlov.
Lille Lilly sagde ikke så meget. Det må også have været overvældende at kunne skue ud over så mange mennesker oppe fra skuldrene af sin far.
Selvom det var en grå og overskyet dag, var temperaturen ikke noget problem. De tusindvis af mennesker, der var stimlet sammen på, omkring, i vinduerne ovenover, og i sidegaderne til Rådhuspladsen sikrede, at temperaturen var på kogepunktet.
- Det er ham
Da der lettere forsinket brød gult gennem både H.C. Andersens Boulevard og de tykke skyer over København, var bifaldet ikke til at tage fejl af.
Vingegaard var landet.
Man kunne skrive, at stemningen var euforisk. Overvældende. Rørende. Men den bedste måde at beskrive stemningen på, er ved at fortælle om den lille dreng, der klædt i gul fra top til tå, hoppede op og ned.
- Se mor, det er ham, det er ham.
Selv da Vingegaard forsvandt ind på Rådhuset til reception, væltede det fortsat ind med mennesker.
Tuba og trompet
Mens nogle havde medbragt flag og dåsebajere, havde andre medbragt tuba og trompet. Midt i folkemængden tog fem unge mænd instrumenter og nodestativer frem og fik Rådhuspladsen til at danse.
Til minikoncerten blev der både spillet ”Jeg er så glad for min cykel” og ikke mindst Drengene fra Angoras danske tour-klassiker ”De skal have baghjul nede i touren”.
Et af bandmedlemmerne var 29-årige Mikkel Amsinck, der går på musikkonservatoriet med sit instrument, trompeten, som han også havde taget med i dag.
- Vi er her for at bidrage til den gode stemning, fortalte han.
Bandet, der efter eget udsagn er en blanding af musikere fra musikkonservatoriet og ”glade amatører”, spiller ikke sammen til daglig, men var gået sammen om ét formål: At spille til Tour de France.
Også for fire uger siden bidrog de til den gode stemning, da de spillede op til dans til enkeltstarten på Trianglen i København.
Da de tunge trædøre ud til balkonen endelig åbnede sig, røg der tusindvis af dannebrog i vejret og hundredvis af børn op på skuldrene.
Svært at se
Det var belejligt, at Vingegaard bar den gule trøje, for fra krydset mellem H.C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade kunne man ikke skelne ansigterne på balkonen fra hinanden.
Fandt man en sprække i folketæppet, som ikke var dækket af en elmast eller bagsiden af en storskærm, kunne man måske lige ane en gul prik på balkonen.
Derfor kommer der heller ikke her en tidslinje over, hvem der dernæst kom ud på balkonen og hvornår, for helt ærligt: Man kunne hverken se eller høre, om det var Mads Pedersen, Chris Juul, Kasper Asgreen eller Michael Mørkøv, der modtog hyldest.
Alligevel klappede og hujede de mange fremmødte danskere, som om de stod forrest. Selv de hollandske turister, der lettere forskrækket en halv time tidligere, havde spurgt, hvad der dog foregik, tog del i jublen.
Der var gang i en regulær folkefest.
Og da folkemængden sang Danmarks nationalsang op til en rørt Vingegaard, var det næsten for meget af det gode.
- Det skal fejres
Fra krydset kunne man dårligt nok se, men man behøvede ikke at kunne se, for at kunne føle.
- Vi skulle nok være kommet lidt tidligere, grinte 57-årige Ulla Hansen fra Vordingborg, mens hun kæmpede for at kunne se noget gennem både menneskemylderet og hendes rød-hvide vikingehat, der faldt ned i øjnene på hende.
Ulla Hansen ser normalt ikke Tour De France. Men i år så hun med, fordi det startede i Danmark, og fordi Vingegaard så ud til at kunne køre sejren hjem. Hun var taget til Rådhuspladsen sammen med sin veninde Nina Bjørnson for at fejre Vingegaard.
– Vi er her, fordi det her er kæmpestort for Danmark. Det skal fejres, sagde 54-årige Nina Bjørnson fra Køge, og svøbte dannebrogsflaget tættere om kroppen.
Allerede få minutter efter Vingegaards først viste sig på podiet, begyndte en del folk at trække op ad Vesterbrogade med kurs mod Tivolis hovedindgang.
Kø foran tivoli
Tivoli havde meldt ud, at man skulle komme i god tid, hvis man ville sikre sig adgang til Haven, hvor fejringen af Jonas Vingegaard fortsatte kl. 16. Derfor havde der også været lang kø foran Tivoli ved middagstid. Men nu stimlede der igen mennesker sammen foran indgangene.
To af dem var 12-årige Sylvester Gildam og hans mor 47-årige Line Gildam.
Der var godt proppet foran Tivolis Hovedindgang, og mor og søn fra Vesterbro opgav hurtigt at forsøge at komme ind. I stedet satte de sig på en improviseret bænk i håbet om at få et glimt af Vingegaard, når han kørte forbi, for at komme ind i Tivoli.
Da de blev spurgt, hvorfor de havde været på Rådhuspladsen, var svaret fra 12-årige Sylvester Gildam overraskende.
- Jeg var jo ikke født endnu, da vi vandt EM i fodbold i 92’. Jeg ville gerne se Vingegaard komme ud på balkonen, ligesom fodboldspillerne, svarede drengen og uddybede:
- Det er en kæmpe oplevelse, når der er så mange mennesker for at fejre det samme.
Mor Line Gildam var enig.
- Jeg kan jo huske, hvordan det var, da Bjarne Riis vandt i 1996, så vi har fulgt Vingegaard med spænding.
- Og set, da han blev til Vindegaard, tilføjede Sylvester og henviste til Vingegaards nye kælenavn.
Mor og søn kom ikke ind i Tivoli. Men det gjorde tusindvis af andre.
Folkefesten fortsatte på en proppet plæne, hvor tilskuerne sang Vingegaards navn unisont.
- Vinge, Vinge, Vinge, Vingegaard, lød det igen og igen.
København sikrede Vingegaard en blød landing.