Tour de France Femmes

Uttrup sætter sig stort Tour de France-mål

Ambitionsniveauet hos Cecilie Uttrup er højt efter den samlede syvendeplads i Tour de France Femmes.

Cecilie Uttrup er blevet forelsket i Tour de France.

Så simpelt kan det vist beskrives efter hendes første bekendtskab med løbet som rytter. Umiddelbart efter den sidste etape søndag var hun derfor allerede ved at planlægge sin næste sommer.

- Om et år eller en eller anden dag i min karriere vil jeg have den gule trøje.

Sådan lyder den danske mesters klare melding til VeloNews, inden hun uddyber:

- Hvis det ikke bliver næste år, så gør jeg alt for, at det bliver året efter. Jeg vil fortsætte med at kæmpe.

Rørt over opbakningen

Hun fandt også ud af, at kvindernes Tour de France er kommet for at blive. Opbakningen langs vejene rører hende dybt, hvilket ifølge det internationale cykelmedie fremkaldte tårer i hendes øjne.

- Mange tak til alle, der heppede på mig. Jeg hørte mit navn blive råbt så mange gange. Mit hjerte smeltede, da jeg kørte op ad stigningen. Og at have det danske flag så mange steder på ruten gør mig så glad.

Hun erkender, at årets samlede syvendeplads ikke var den placering, hun havde håbet på, men at hele Touren har givet hende blod på tanden. En Tour, hvorfra hun kan tage en etapesejr og en masse erfaring med sig videre.

- På den anden side er vores fighterånd noget, vi kan tage med til de kommende løb.

Top 3 i klassementet

Top 3 i klassementet
RankRytterHoldpoints
1Movistar Team Women26:55:44
2Team SD Worx+3:48
3Canyon - SRAM Racing+6:35
Se hele klassementet