Vuelta a España

Vuelta-profil testet positiv for corona – men bliver i løbet

Juan Ayuso er stadig med i Vueltaen trods en positiv coronatest.

Flere end 20 ryttere har indtil videre måttet forlade Vuelta a España efter at være blevet smittet med corona.

Før 13. etape blev UAE Emirates-profilen Juan Ayuso testet positiv for corona, men holdet har i overensstemmelse med UCI’s regler valgt at beholde den 19-årige i løbet, da hans smittetal er inden for det tilladte.

Det positive testsvar kom bag på den unge spanier, der ligger på femtepladsen i det samlede klassement.

- Jeg er meget overrasket over, at jeg i dag testede positiv for corona, fortæller Juan Ayuso til TV 2 SPORT inden starten på 13. etape.

- Jeg havde det dårligt, da vi kørte holdtidskørsel forleden, men siden i går har jeg haft det helt fint. Det er selvfølgelig ærgerligt og en smule bekymrende.

- Der har været usikkerhed omkring, at jeg skulle stille til start i dag eller udgå af løbet. Men det står klart, at der er en meget lav risiko for, at jeg smitter mine holdkammerater og kolleger.

- Nu har jeg slappet lidt af, og jeg ønsker at fortsætte i Vueltaen. Det ville have været et hårdt slag at skulle forlade løbet og rejse hjem.

Top 3 i klassementet

Top 3 i klassementet
RankRytterHoldpoints
1Quick-Step - Alpha Vinyl Team80:26:59
2Movistar Team+2:02
3UAE Team Emirates+4:57
Se hele klassementet

Forstår kollegers skepsis

Unge Ayuzo forstår godt, hvis feltets øvrige ryttere er en smule bekymrede over at skulle køre side om side med ham.

- Feltet og mediernes reaktion på nyheden har været, som man kunne forvente. Det er meget naturligt.

- Jeg ville selv reagere på samme måde, men jeg må omvendt også tænke på mig selv.

Danske Mathias Norsgaard trak sig fra den spanske rundtur, efter han blev testet positiv.

Løbsarrangørerne er tidligere blevet kritiseret af danske Julius Johansen og løbets førertrøje, Remco Evenepoel, for ikke at gøre tilstrækkeligt for at skærme rytterne fra de mange cykelfans under etaperne.