Evenepoels far forstår ikke kritikken af sønnen
Remco Evenepoels far fortæller, at sønnike ikke længere lytter til kritik, og at han har forbedre sig mentalt.
Du kan se Vuelta a Espana på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY.
Han forstår det simpelthen ikke.
Remco Evenepoels far, Patrick, må endnu en gang se, at hans søn er blevet udsat for spekulationer og får kritik. Det skete efter 16. etape, hvor Evenepoel trods en defekt ikke mistede mange sekunder, da han fik hjælp af tre kilometer-reglen. Belejligt, mener flere.
Vuelta-organisationen, UCI og Evenepoel har dog alle afvist spekulationerne.
- Jeg forstår ikke, hvorfor der altid er så meget negativitet omkring Remco, men det chokerer mig ikke længere. Vi er vant til det. Remco læser ikke længere noget. Hvad folk har sagt om ham, interesserer ham ikke længere, siger Evenepoel far ifølge rtbf.
- Han fokuserer på sit eget løb.
Han har ændret sig
Evenepoel har tidligere været kendt for sine angreb langt ude fra og for at være præget af ungdommens vovemod. Patrick Evenepoel fortæller dog, at hans søn har forbedret sig.
- Jeg ser, at han er meget, meget rolig, og det er det vigtigste. Han har ændret sig. Det skete under Liége-Bastogne-Liége (hvor Evenepoel vandt, red.). Her forsvandt presset. Han har læst en masse bøger om at ændre sin tankegang, så man kan vende det negative til det positive, siger han.
Evnepoel fører med to minutter og et sekund til Enric Mas i klassementet.