Cykling

Så mange løbsdage har Vingegaard sammenlignet med andre stjerner

Tadej Pogacar og den danske stjerne er tæt på at have lige mange dage på cyklen i år.

Jonas Vingegaards lange løbspause efter Tour de France har fået stor opmærksomhed.

Senest undrede Bjarne Riis sig blandt andet over, at Vingegaard ikke kørte VM. Jumbo-Visma har udtalt, at danskeren har haft brug for hvile efter den franske Grand Tour.

Men hvordan ser antallet af løbsdage egentlig ud, når man kigger på feltets store stjerner og sammenholder dem med Vingegaard? Det kan du blive klogere på længere nede i artiklen.

Bemærkelsesværdigt er det blandt andet, at den forsvarende Tour-vinder har stort set lige så mange løbsdage som sin rival Tadej Pogacar på trods af pausen efter Touren.

Thomas De Gendt topper med 89 af slagsen, men han er ikke med på listen, da han ikke kategoriseres som en 'stor stjerne' i denne sammenhæng.

Optællingen er lavet 27. september.

Hvor mange løbsdage har stjernerne?

  1. Mads Pedersen

    Antal løbsdage: 82

    Antal Grand Tours i år: 2

  2. Richard Carapaz

    Antal løbsdage: 69

    Antal Grand Tours i år: 2

  3. Enric Mas

    Antal løbsdage: 68

    Antal Grand Tours i år: 2*

    *udgik efter 18. etape i Tour de France

  4. Remco Evenepoel

    Antal løbsdage: 67

    Antal Grand Tours i år: 1

  5. Geraint Thomas

    Antal løbsdage: 62

    Antal Grand Tours i år: 1

  6. Primoz Roglic

    Antal løbsdage: 58

    Antal Grand Tours i år: 2*

    *udgik af både Tour de France og Vuelta a España efter henholdvis 14. og 16. etape

  7. Tadej Pogacar

    Antal løbsdage: 51

    Antal Grand Tours i år: 1

  8. Mathieu van der Poel

    Antal løbsdage: 48

    Antal Grand Tours i år: 2*

    *udgik af Touren under 11. etape

  9. Jonas Vingegaard

    Antal løbsdage: 48

    Antal Grand Tours i år: 1

  10. Wout van Aert

    Antal løbsdage: 48

    Antal Grand Tours i år: 1