Cykling

- Jonas er bedre end mig. Han skal nok klare sig, siger tidligere Tour-vinder

Den tidligere Tour de France-vinder Geraint Thomas har stor tiltro til Jonas Vingegaards evner.

De har begge vundet og sluttet på andenpladsen i Tour de France, Geraint Thomas og Jonas Vingegaard.

Selvom 36-årige Thomas har en del mere erfaring i det professionelle cykelfelt, er det ikke mange råd, han vil give videre til den 10 år yngre Vingegaard

- Jonas er bedre end mig. Han skal nok klare sig. Jeg behøver ikke give ham for mange råd, fortæller Geraint Thomas til Jumbo-Visma-rytteren i podcasten ’The Geraint Thomas Cycling Club’.

Thomas, der vandt Touren i 2018, kommer dog alligevel med et par råd til Vingegaard, som han kan tage med sig i den kommende sæson.

- Jonas skal forsøge at vende tilbage til det liv, han levede før Tour-sejren. Han skal vænne sig til livet som cykelrytter igen, som kan være så hektisk. Ligesom han skal benytte de træningsmetoder og steder, som fungerer for ham, siger han.

”Vingegaard viste imponerende styrke”

Geraint Thomas var med på tætteste hold, da Vingegaard og holdkammeraten Primož Roglič fik isoleret Tadej Pogačar tidligt på 11. etape i Tour de France.

Vingegaard vandt etapen, hvor han tog vigtige sekunder på Pogačar, som senere blev fundamentet til den danske sejr.

- Måden, Jumbo-Visma kørte på som hold, var fantastisk. Og Vingegaard viste imponerende styrke, da han angreb på Col du Granon, lyder det fra Thomas.

Thomas rundede podiet af efter Pogačar.

Vingegaard åbner sin sæson ved det spanske etapeløb Gran Camino den 23.-26. februar.