Tour de France 2023: 21. etape

Vanen tro skal sprinterne i arbejdstøjet, når finalen køres på Champs-Élysées.

Etapeinfo (Saint-Quentin-en-Yvelines > Paris)

Dato
23. jul 2023
Længde
115 km
Start
Kl. 16.39
Mål
Ca. kl. 19.34
Type
Flad

Favoritter og analyse

Favoritter

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Jasper Philipsen

⭐️⭐️⭐️⭐️ Dylan Groenewegen, Mads Pedersen

⭐️⭐️⭐️ Alexander Kristoff, Bryan Coquard

⭐️⭐️ Lucca Mozzato, Jordi Meeus

⭐️ Sam Welsford, Cees Bol, Biniam Girmay

Opdateret 20. juli klokken 13.26

Nøglepunktet

Opløbssvinget ind på Champs-Élysées er vigtigt for at køre den helt optimale spurt.

Målstregen er igen i år tættere på Triumfbuen, og derfor er der 700 meter fra svinget i stedet for de ’normale’ 350 meter, som det har været igennem mange år. Det giver en lidt større mulighed for ryttere, der er ude af position i svinget, til at komme frem igen – men det er stadig bedst at sidde med helt fremme i top-10 gående ind på de sidste 700 meter.

Dagens dansker

Mads Pedersen til spurten og så forhåbentlig indirekte Jonas Vingegaard, der rammer Paris i gult. Mads er før blevet nummer to på Champs-Elysées, og han kan vinde.

Betydning for Vingegaard

Sit back and relax. Om han er i gult eller ej, så er det en parade-etape, og det eneste, der tæller, er at nyde dagen og krydse målstregen på Champs-Élysées sammen med resten af feltet.

Taktikken

Paradekørsel, indtil rytterne rammer målstregen på Champs-Élysées for første gang.

Derfra starter cykelløbet, og der plejer altid at køre et udbrud på 3 til 6 ryttere. Sprinterholdende tør dog aldrig give dem mere en 30 sekunder, og derfor ender det med 99 procents sandsynlighed med den sædvanlige massespurt på Champs-Élysées.

< 20. etape | 1. etape >