Selv konkurrenterne ved, at Vingegaard og Pogacar er foran
1. juli begynder Tour de France, og med mindre end én måned til løbsstart har flere kaptajner givet deres bud på, hvem sejrherren bliver.
Jonas Vingegaard kunne sidste sommer lade sig krone som vinder af Tour de France.
I år skal den danske cykelstjerne jagte at gentage succesen, men hvem er egentlig favorit til at stå øverst på podiet i Paris, hvis det står til nogle af feltets kaptajner? Det har vi undersøgt ved Critérium du Dauphiné – og der tegner sig et klart mønster.
Jai Hindley
BORA-Hansgrohe – står til at køre Tour de France
- Vingegaard og Pogacar, helt sikkert. De har været meget konsistente i år. Super stærke ryttere. Som de kørte sidste år, var de et niveau over alle andre. De gutter bliver pejlemærket.
Enric Mas
Team Movistar – står til at køre Tour de France
- Måske kan jeg svare på det i den tredje uge (af Touren, red.), men for nu er det måske Jonas og Tadej. Vi må se. Jeg håber på at kunne være der med dem.
Alle kender de samme navne; Jonas og Pogacar
Julian Alaphilippe
Egan Bernal
INEOS Grenadiers – står til at køre Tour de France
- Det er svært at sige. Der er så stærke ryttere. Vingegaard og Pogacar, helt sikkert, er på et andet niveau, og det er nok én af de to gutter, hvis jeg skal sige et navn.
Julian Alaphilippe
Soudal Quick-Step – står til at køre Tour de France
- Alle kender de samme navne; Jonas og Pogacar.
Kan andre udfordre dem?
- Det håber jeg. De er virkelig tætte, og det har man set de seneste år. Det er altid svært at forudsige, men vi må se.
Louis Meintjes
Intermarché-Circus-Wanty – står til at køre Tour de France
- Det ved jeg ikke. Vi må se, hvordan Pogacar kommer sig, men det er nok de samme som sidste år; Pogacar og Vingegaard.
Noget andet skal spille ind, mener danskere
Mens Julian Alaphilippe håber, at andre kan udfordre, så tror de to danskere Jonas Gregaard og Mikkel Bjerg, at nogle andre faktorer må spille ind, hvis ikke enten Tadej Pogacar eller Jonas Vingegaard skal vinde Tour de France.
Kan du se nogen anden end de to, der kan vinde?
- Mikkel Bjerg: - Nej, ikke hvis de ikke bliver ramt af problemer eller udfordringer internt på holdet. Hvis alle holdene er intakte, så er det nok mellem de to.
- Jonas Gregaard: - Ja, hvis de begge to vælter, så er der nok en anden. Nu er det jo cykelløb, og alle har to ben, så tingene kan ændre sig.
Hvad siger Vingegaard selv?
De andre svarer dig eller Pogacar. Er det også sådan, du selv ser det, at det er jer to til at vinde Tour de France?
- De er nok de største favoritter, men der er helt sikkert andre, man skal holde øje med, siger Vingegaard og nævner ryttere som Enric Mas, Daniel MartÃnez, Egan Bernal og Mikel Landa.
Tiden må vise, om kaptajnerne får ret i deres forudsigelser, når Tour de France begynder 1. juli i spanske Bilbao.