Begejstret Vingegaard ser frem til Tour-fejring

Den nykĂĄrede Tour de France-vinder lander i Danmark onsdag, hvor han skal fejres.

Se fejringen af Jonas Vingegaard fra klokken 10.00-18.00 pĂĄ TV 2 og TV 2 Play.

Tivoli og Københavns Rådhus danner, ligesom i 2022, ramme om den store fejring af Jonas Vingegaard, der netop har vundet Tour de France.

Det officielle program for fejringen af Jonas Vingegaard

Onsdag 26. juli har du mulighed for at hylde Jonas Vingegaard.

(OBS: Alle tidspunkter er cirkatider.)

12:00 Jonas Vingegaard køres i kortege til Rådhuspladsen.

Kortegen starter i krydset ved Tårnbyvej, Saltværksvej og Amager Landevej. Herefter køres mod Københavns Rådhus.

13.00: Jonas Vingegaard ankommer på Balustraden, Københavns Rådhus.

13.15: Velkomsttale ved overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).

13.20: Tale ved statsminister Mette Frederiksen (S).

13.25: Tale ved kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

13.30: Tale ved formand for Danmarks Cykle Union Morten Anderson.

13.35: Tale ved Jonas Vingegaard.

13.40: Hyldest af Jonas Vingegaard pĂĄ balkonen.

13.40: Reception og rĂĄdhuspandekager.

14.30: Afslutning pĂĄ rĂĄdhuset.

16.00: Fejring i Tivoli med musikalsk indslag fra Scarlet Pleasure.

17.30: Fejring i Tivoli slutter.

Der venter, blandt andet, den 26-årige Jumbo-Visma-dansker tusindvis af fans, rådhuspandekager og forskellige taler. Det glæder Vingegaard sig til. Rigtig meget faktisk.

- Jeg håber, der kommer lige så mange mennesker. Måske endda endnu flere. Det må vi se. Jeg glæder mig rigtigt meget til onsdag.

Sidste år var det en førstegangsoplevelse. Bliver man vant til det?

- Nej, det ved jeg ikke, om man synes. Det er noget helt specielt, uanset om man har prøvet det før eller ej. Jeg glæder mig rigtigt meget til det, fortæller Vingegaard til TV 2 Sport.

Glæder sig til Glyngøre og durum

Torsdag vender Vingegaard så hjem til Glyngøre, hvor fejringen fortsætter.

Her er dagen planlagt til punkt og prikke, og Vingegaard har faktisk selv haft indflydelse pĂĄ den.

Tour-vinderen har selv valgt rutens første stop, og det går forbi Glyngøre Plejecenter.

- Det er fordi, det er vigtigt at passe godt på de ældre. Derfor synes jeg, det er vigtigt at tage ind forbi dem og sige tak for støtten til dem også, fortæller Vingegaard.

Program for dagen

Klokken 11.00 Ă…bner pladsens boder.

Klokken 11.00-15.00: Klokkespil i kirkens tĂĄrn og lydinstallation i kirken. Klaverværket 'Becomming' skrevet af lokal komponist Kristian Rymkier.

Klokken 13.00: Konferencier begynder med musik, og hoppeborg ĂĄbner.

Klokken 14.00: Kagen skæres.

Klokken 14.00: Musik – Kaiser.

Klokken 15.00: Jonas forventes at køre ind i Glyngøre. Morsø Garden gĂĄr foran (vises ogsĂĄ pĂĄ stadion).

Klokken 15.15: Musik – MD-duo.

Klokken 16.00: Taler ved provst Susan Aaen og borgmester Peder Christian Kirkegaard. Derefter samtale mellem Jonas Vingegaard og Brian Holm.

Klokken 17.00: Musik – Baby Did a Bad Thing.

Klokken 17.00: Tante Andante underholder børnene ved legepladsen.

Klokken 18.00: Jonas Vingegaard skiver autografer.

Klokken 18.00: Konferencier lukker af for i ĂĄr.

Klokken 22.30: Fyrværkeri pĂĄ fjorden.

Helt generelt: Hvor meget glæder du dig så til at komme hjem til Glyngøre?

- Jeg glæder mig utroligt meget. Jeg ser meget frem til det.

Og fĂĄ en durum?

- Ja, lige præcis. Nede fra det lokale pizzeria, det er den bedste, fortæller den nykårede Tour de France-vinder.

Du kan læse om planen for onsdagens fejring med tidspunkter i artiklen her.

Jonas Vingegaard blev mødt af et menneskehav, der tog imod ham med sang og stor jubel. Video: TV 2 Sport