Tour-favorit: Føler intet pres

16x9

Tour_favoritten Bradley Wiggins er helt kølig halvanden uge før start

Bradley Wiggins er halvanden uge før Tour de France den helt store favorit til den samlede sejr i Paris, men det får ikke den britiske Sky-rytter til at ryste i cykelbukserne.

"Jeg føler ikke rigtig noget pres," siger Bradley Wiggins til cyclingnews.com.

"Jeg er i denne position, fordi jeg har gjort det godt, og det er rart at kunne sige det. Det er gået op for mig, hvad det kræver at konkurrere og træne hårdt dag ud og dag ind."

Sejr på sejr
Bradley Wiggins har som den første nogensinde vundet Paris-Nice, Romandiet Rundt og Criterium du Dauphine i samme sæson. En imponerende præstation, han håber at bygge videre på i Touren.

"Jeg har bygget mig op til at være i stand til at føre løb, og ikke lade det så meget ud over mig selv, at jeg er nødt til at tage to måneders pause efter en stor succes," siger Bradley Wiggins.

"Selvtilliden fra at vinde de løb, har hjulpet mig til at opbygge mit momentum."

Tour de France begynder den 30. juli i Liege.