Opskrift: Mælkeærter

16x9
Mejse, Michael og René i Marielyst. Foto: TV 2 Danmark

Lørdag den 4. juli diskede TV 2 på Tours dygtige kok René Trane Petersen op med den lollandske egnsret mælkeærter, som bedst serveres i juni-juli, hvor ærterne er allerbedst. Du finder hans personlige opskrift her:

1/1 l sødmælk

½ kg kartofler (små nye skrabede)

½ kg gulerødder (nye skrabede)

¼ kg ærter (nye, bælgede)

1 bdt. persille.

½ kg røget flæsk (jeg brugte noget dejlig uldgris)

Æbleeddike

Salt

Peber

Sødmælken bringes i kog, og kartoflerne koges med. Efter ca. 5 min. tilsættes gulerødder (der er skåret i mønter) og småkoges videre i ca. 10-15 min. Når kartoflerne og gulerødder er næsten møre tilsættes ærter og persille, som koges med i 2-3. min. Retten smages til med lidt salt, peber og æbleeddike og er spiseklar. Det røgede flæsk steges på panden, mens retten koges, og servers til mælkeærterne. Retten serveres i en dyb tallerken og spises med ske, noget af fedtet hældes henover, det giver smag.

Velbekomme.