Nu skal sprinterne i krig: Her er de tre vanvittigste

Se Tour de France på TV 2 PLAY

De næste tre etaper i Tour de France ligger på papiret lige til supersprinternes højreskøjte.

Fire kategori 4-stigninger venter på de tre etaper som små bump på vejen mod en sprinterfinale, hvor Cavendish, Greipel, Sagan og co. skal i krig om etapesejrene og den grønne pointtrøje.

Forud for den første flade etape, 2. etape, samlede vi tre episoder i massespurterne, der alle var vanvittige. På hver deres måde. Se herunder - og i klippet over artiklen.

Tredjepladsen på vores liste går til Djamolidine Abdoujaparov. Sprinteren fra Usbekistan vandt i sin tid ni etaper i verdens største cykelløb, men han balancerede ofte på en knivsæg mellem gal og genial.

I 1991 gik det galt. Rigtig galt. Og så endda på Champs Elysees. Se selv i videoen øverst.

Andenpladsen besættes af en episode, der nok er lidt friskere i mange cykelelskeres hukommelse. Vi skal fem år tilbage i tiden, hvor to gange Mark havde lidt problemer med at komme forbi Tyler Farrar i en spurt.

Pedalkraft var ikke helt nok, så Mark Renshaw tog alternative midler i brug for at få sin sprinter, Mark Cavendish, frem til sejren. Det lykkedes.

De to gange Mark kører stadig på samme hold, men forvent næppe en lignende episode i år. Renshaw slap nemlig ikke af sted med sine alternative midler. Han indkasserede derimod en enkeltbillet ud af Touren.

Førstepladsen på vores liste går til den belgiske bisse Tom Steels. Hans eksplosive antrit sikrede ham ni etapesejre i turen, men det var ikke kun antrittet, der var eksplosivt.

Hvorvidt sprinteren i 1997 ville spare vægt på opløbsstrækningen eller simpelthen bare ikke var tørstig, skal vi ikke spå om. Steels formåede dog, med 70 kilometer i timen, at skille sig af med sin drikkedunk på alternativ vis.

Dagens etape vises som altid på TV 2 - se med klokken 13:30.

TV 2 Cykelcenter-appen

  • Vores GRATIS app, TV 2 Cykelcenter, giver dig rige muligheder for at følge Tour de France, når du er på farten
  • Hør etaperne live som radio med med Rolf, Ritter og Leth i ørerne
  • Se løbet live i appen med TV 2 PLAY (kræver PLAY-login - læs mere HER)
  • Livegrafik fra løbet - se hele tiden, hvem der ligger hvor, og hvor på ruten rytterne er
  • Hold dig informeret med rytter- eller holdprofiler og læs seneste nyt
  • Appen kan hentes gratis i App Store og Google Play

Tour de France på TV 2

  • Fra 4.-26. juli dækker vi Tour de France massivt på ALLE TV 2's platforme
  • Alle etaper kan dagligt ses på TV 2
  • TV 2 PLAY kan etaperne ses uden afbrydelser
  • Alle etaper dækkes på tour.tv2.dk med videohighlights og ekspertchat
  • HER kan du se alle højdepunkter fra etaperne, så du ikke går glip af alt det vigtige
  • I vores gratis app TV 2 Cykelcenter kan du se livestream fra løbet, læse nyheder, høre live-kommentering, se resultater og stillinger og følge etaperne i livegrafik