E-sport

Astralis vinder Major-kvalifikation efter magtdemonstration

Astralis var suveræne i Grand Final mod franske G2, hvor de vandt med 3-0. Sidste map vandt de med hele 16-2.

Astralis overlod ingenting til tilfældighederne, da de mødte G2 i finalen i årets første Major-kvalifikation.

Danskerne var overlegne i finalens to maps, da de først vandt med 16-6 på Nuke og siden 16-2 på Vertigo. Danskerne har nu 2400 point på den rangliste, der giver kvalifikation til Majoren.

Da Astralis vandt upper bracket-finalen, havde de inden kampen allerede den fordel, at de havde vundet ét map. Derfor skulle de kun vinde to for at sikre sig sejren. I Grand Final blev der spillet bedst ud fem.

Astralis 3 – 0 G2

  • Nuke (Astralis’ valg): 16-6
  • Vertigo (G2’s valg): 16-2

Astralis kom suverænt bedst fra start, da de vandt pistolrunden på Nuke. Det var kampens første map, som danskerne havde valgt.

Danskerne havde flere gode kills og leverede på højt niveau, og der skulle gå syv runder, inden franskmændene kom på tavlen og reducerede til 1-7. Det var især Peter 'drupreeh' Rasmussen, der var storspillende.

Men langsomt kom G2 mere og mere med i kampen, og de fik reduceret, så der stod 6-9 til danskerne efter første halvleg.

I anden halvleg fik Astralis endnu en god start, og på CT-siden var de suveræne. De overlod ingen runder til franskmændene, og de vandt med 16-6.

Astralis overlod ingenting til tilfældighederne, og de vandt med 16-6. Video: TV 2 SPORT

Magtdemonstration

Astralis kunne nu sikre sig sejren i den første Major-kvalifikation, hvis de vandt mappet. Og de tog det første skridt henimod det, da de vandt pistolrunden på Vertigo og de følgende fire runder. Herefter kom G2 på tavlen for første gang og fik reduceret til 1-5.

Og selvom man skulle tro, at de fik lidt selvtillid af det, så skete det omvendte.

Astralis kvalte G2 runde efter runde. Franskmændene fik først deres andet point i sidste map i første halvleg. Det betød, at stillingen var 13-2. Derfor var danskerne kun tre runder fra sejren.

Og disse tre runder kom uden problemer i anden halvleg, og danskerne kunne juble over sejren.

Topper suverænt ranglisten

Danskerne har nu 2400 point på den rangliste, der giver kvalifikation til Majoren. G2, som Astralis besejrede i finalen, har 1800 point, da de havde 300 point i forvejen og får 1500 for en andenplads i turneringen.

Astralis toppede i forvejen ranglisten. Som forsvarende Major-vindere havde de 800 point, inden den første kvalifikationsturneringen gik i gang.

Denne turnering er den første Major-kvalifikation ud af tre i løbet af året. Der kommer endnu en kvalifikation til sommer, imens den sidste kommer til efteråret.

24 hold vil blive inviteret til Majoren i Rio de Janeiro. 16 vil være direkte kvalificeret direkte, imens de sidste 8 pladser fordeles via kvalifikation.

Majoren bliver spillet i november i Brasilien.