- Hver gang vi er færdige med en turnering, kaster jeg op, siger Astralis-stjerne
Det er blandt andet den hyppige mængde af turneringer, der gør, at flere Counter-Strike-spillere bliver stressede og udbrændte.
I løbet af de seneste måneder er en række topspillere inden for Counter-Strike blevet sygemeldt med stress. Heriblandt de to Astralis-profiler Andreas "Xyp9x" Højsleth og Lukas "gla1ve" Rossander.
Men det er ikke noget nyt problem. Faktisk har det været et problem i mange år. I november 2017 blev Astralis-profilen Nicolai ”dev1ce” Reedtz sygemeldt med stressrelaterede symptomer.
Selvom han nu er tilbage på fuld kraft, har sygdommen ikke sluppet sit tag i ham.
- Jeg er stadigvæk selv ramt af mange af de stresssymptomer. Hver evig eneste gang vi er færdige med en turnering, har jeg en dag eller halvanden, hvor jeg ligger og kaster op, fordi adrenalinen slipper. Når jeg kommer hjem, er det bare en hverdag for mig, siger han til TV 2 SPORT.
Men de voldsomme bivirkninger er noget, han har lært at leve med.
- Jeg er ikke bekymret for, at jeg vil blive lige så hårdt ramt som i 2017. Jeg har en forståelse for, hvorfor det sker, hvornår det sker, og hvordan jeg skal reagere. Hvordan jeg kan balancere det, og hvornår jeg har brug for nogle dages fri.
Turneringsstrukturen skal ændres
Selvom han nu er tilbage fra sin pause, har andre måtte sygemelde sig. De mange sygemeldinger inden for den seneste periode skyldes blandt andet, at situation med coronavirus har skabt uvante rammer for spillerne.
Modsat store dele af den øvrige sportsverden har Counter-Strike nemlig ikke holdt pause. En af dem, der har kunnet mærke konsekvenserne, er Casper ”cadiaN” Møller, der til daglig spiller for det danske hold Heroic.
- Jeg har været mere forvirret. Jeg plejer ikke at være klodset. Jeg husker, at jeg skulle med metroen hjem for nylig, hvor jeg bare stod og kiggede, mens metroen kørte lige forbi. Jeg skulle gå ind i metroen og tage med den, og den kørte bare lige forbi mig, siger den danske in-game leader.
I stedet for en pause har det vrimlet med online-turneringer, som spillerne har deltaget i hjemmefra. Og netop de mange turneringer, hvad end der er tale om online eller de traditionelle LAN-turneringer, er en af hovedårsagerne til, at spillerne bliver stressede.
- Der er turneringer til højre og venstre, og det er et problem. Arrangørerne smider bare turneringerne ind i kalenderen og håber på, at det kan gå op, siger Astralis-spilleren Peter ”dupreeh” Rasmussen, der også påpeger, at det giver mange rejsedage.
Men de mange turneringer og rejsedage er ikke det eneste problem.
’Voldsomt eksponerede spillere’ i en hurtigt voksende sport
Sporten er i de seneste år vokset så hurtigt, at aktørerne selv har haft svært ved at følge med. Astralis har siden starten af 2018 haft sportspsykolog Lars Robl tilknyttet holdet – også før det talte mandskabet omkring Astralis en psykolog.
Lars Robl hæfter sig især ved, at e-sport adskiller sig fra andre sportsgrene på flere parametre.
- Spillerne i e-sport er meget mere eksponerede. Konkurrencerne ligger meget hyppigere, hvis man ikke siger nej. De skal hele tiden være på. Og det er også den skide kultur. I tenniskulturen ved vi godt, at hvis Holger Rune skal vinde Wimbledon som senior, er det et langt, sejt træk, siger sportspsykologen, der selv er tilknyttet den unge tennisspiller foruden andre udøvere i diverse sportsgrene.
Netop den store eksponering er noget, som TV 2 SPORTs Counter-Strike-ekspert og tidligere spiller Jacob ”Pimp” Winneche bestemt kan genkende.
- Der er et meget tættere tilhørsforhold til fansene, end der er i fodbold eller håndbold. Det er et enormt pres, som skal tages med i beregning, siger eksperten.
Spillerne skal lære at sige fra, men bærer ikke ansvaret alene
Heldigvis findes der flere løsninger, hvis man spørger de forskellige aktører, selvom de alle understreger, at det ikke er noget, der sker over natten. Det kræver ifølge flere en ’kulturændring’. Og den starter med, at spillerne lærer at sige fra.
Det mener den internationale spillerforening, CSPPA, der samtidig påtager sig sin del af ansvaret.
- Som Spillerforening må vi påtage os et ansvar, og det må holdene også.
- Når man ikke kan sove og har en puls, der banker derudad, inden man skal træne, er der noget galt. De symptomer skal man reagere på og melde sig syg, så man kan få den behandling, der skal til. Så kan man komme tilbage igen, siger Mads Øland, der er leder af organisationen.
Spillerforeningen er i øjeblikket i gang med at tage kontakt til holdene for at høre, hvad der kan gøres ved problemerne. De har ligeledes etableret en hotline til spillerne, som kan ringe ind og få rådgivning. Men faktisk har holdene selv forsøgt at løse problemerne.
’Det kan blive en ekstra stressfaktor’
Astralis har valgt at udvide holdet, så der ikke kun er fem spillere til fem pladser, hvilket er sjældent set på den internationale CS:GO-scene. Faktisk har de planer om, at holdet i fremtiden skal bestå af ti spillere – blandt andet for at kunne give spillerne en pause.
- Den altoverskyggende faktor er det pres, der ligger ved, at hvis én ikke kan spille, kan de andre heller ikke spille. De bærer individuelt ansvaret for hele holdet på deres skuldre. Man kan aldrig være væk. Ingen kan rigtig forestille sig det. Der er ingen, der kan arbejde døgnet rundt alle dage om året, siger Kasper Hvidt, der er sportschef i Astralis.
Men det er ikke alle, der er ligeså positive stemte omkring løsningen som sportschefen. Heroic-spilleren Casper "cadiaN" Møller mener, at det faktisk kan gøre situationen værre.
- Hvis det er den vej, det går – at man har flere og flere spillere med til turneringerne, som hele tiden skal være klar til at blive skiftet ind – så tror jeg stadigvæk, at stressniveauet er højt, siger han og møder opbakning hos Spillerforeningens formand, Mads Øland.
- Der skal selvfølgelig være rum til, at folk, der er syge, ikke spiller. Det kan vi hurtigt blive enige om. Så er der andre, der skal ind, men det er ikke så nemt, hvordan det gøres. Det kan ikke bare ske ved, at holdene kan skifte ud og ind, fordi det er der også nogle alvorlige stressfaktorer i, siger Øland.
Med tiden håber Kasper Hvidt dog, at flere hold vil følge trop.
- Der er nogle af turneringerne, der begynder at åbne op for, at man kan bruge flere spillere. Det er jo også det, der skal være fremtiden. Det er jo sund fornuft, siger han.
Turneringsarrangør står klar til at hjælpe
Én af de arrangører, der har givet lov til at stille med mere end fem spillere, er BLAST, der står bag flere prominente turneringer. Og de står også klar til at hjælpe med en bedre planlægning af turneringerne.
- Vi skal planlægge tingene ordentligt. Det er vores ansvar. Vi skal planlægge tingene i god tid med organisationerne bag holdene og de andre turneringsarrangører. Vi skal sørge for, at de har de optimale rammer i forhold til hoteller, mad og læger, siger Frederikke Emily Wacker, der er ansat som "Head of Relations" i BLAST.
Hun fortæller samtidig, at BLAST er i løbende kontakt med både Spillerforeningen og holdene. Samtidig har de ikke en interesse i, at der kommer flere turneringer. Nærmest tværtimod.
- Vi vil hellere gå på kompromis med antallet af turneringer og have kvalitet, end vi vil have rigtig mange turneringer, hvor vi har udbrændte spillere, siger hun.
Foreløbigt er de tre parter, der består af Spillerforeningen, en af turneringsarrangørerne i form af BLAST og holdene, enige om at forhandle en løsning på plads. Hvornår det sker, vides ikke. De tre er dog i løbende dialog.