E-sport

Astralis vinder turnering efter kæmpe comeback

Vilkårene var svære fra start for Astralis, men holdet kom tilbage og vandt finalen i ESL Pro League.

Astralis - NaVi: 3-2

  • (NaVi startede med en banesejr)
  • Dust2 (valgt af NaVi): 12-16
  • Nuke (valgt af Astralis): 16-14
  • Train (valgt af NaVi): 22-19
  • Overpass (valgt af Astralis): 16-12

Astralis vandt søndag aften ESL Pro League efter en storslået præstation.

Det danske Counter Strike: Global Offensive-hold var bagud 0-2, men formåede at komme tilbage og vinde de sidste tre baner.

- Fuldt fortjent sejr til Astralis. Det var en fantastisk præstation i aften. De har kæmpet og var bagud 0-1 fra start, og det så skidt ud. Det burde ikke kunne lade sig gøre. En præstation i verdensklasse, siger Counter Strike-ekspert Jacob "Pimp" Winneche.

Ukrainske NaVi havde ellers en fordel i finalen, da startede med at føre 1-0, da de havde præsteret bedst i turneringen hidtil.

Sådan forløb det

ritzau

NaVi tog føringen på første bane, og selv om Astralis kom godt med, snuppede NaVi banen med 16-12.

Nede 0-2 skulle danskerne vinde tre baner på stribe for at snuppe sejren, og det begyndte for alvor at se svært ud nede med 6-12 i tredje bane.

Her lancerede det danske storhold imidlertid et stort comeback. Astralis kæmpede sig op på 12-12 og endte med at vinde banen 16-14 efter et par flotte spil.

Nu havde de fem danskere tiltvunget sig momentum, og på fjerde bane buldrede Astralis frem. Især holdets nyeste spiller, Patrick "Es3tag" Hansen, brillerede med suverænt spil.

Ved pausen halvvejs var danskerne foran med 12-3 og med solid kurs mod at tvinge kampen ud i femte og afgørende bane.

Astralis vandt fjerde bane 22-19, og dermed skulle holdene ud i en femte og afgørende bane.

Her vandt Astralis 16-11, og dermed var den samlede sejr hjemme.