Dansker skifter til storhold øjeblikkeligt
Nicklas 'gade' Gade har fået en stor chance, da han er hentet til det tyske hold BIG.
Den 26-årige dansker kan godt allerede forberede sig på at sige guten tag.
Nicklas 'gade' Gade har nemlig underskrevet en kontrakt med det tyske Counter-Strike-hold BIG, hvor han skifter til med øjeblikkelig virkning.
- Jeg har et smil på læberne, når jeg tænker over det, siger 'gade' til holdets hjemmeside.
- Det betyder meget, at jeg kommer til at være en del af denne familie, og det er af ren glæde, at jeg kan sige, at dette er mit nye hjem. Jeg håber, at jeg kan bringe det sidste ind til holdet, så projektet kan tage det næste skridt.
Han vil få sin debut i den kommende ESL Pro League-sæson.
Vil se på holdets sammensætning
BIG består i forvejen af Johannes 'tabseN' Wodarz, Tizian 'tiziaN' Feldbusch, Florian 'syrsoN' Rische, İsmailсan 'XANTARES' Dörtkardeş og Nils 'k1to' Gruhne.
Holdet skriver, at de i den kommende tid vil beslutte, hvordan trupsammensætningen skal se ud.
Nicklas 'gade' Gade var en del af North i en længere periode, men de lukkede ned i starten af året. Derefter kom han til HYENAS, som han var med til at starte, men da Markus 'Kjaerbye' Kjærbye stoppede karrieren i begyndelsen af juli, faldt holdet fra hinanden. Derfor stod han uden hold.
De tyske hold er rangeret som det ottende bedste hold i verden.