E-sport

Verdensetter vinder Majoren efter historisk præstation

Natus Vincere har vundet Majoren efter Counter-Strike på højt niveau i finalen mod G2.

NaVi, der er er nummer et i verden, levede op til favoritværdigheden i dette års Major-finale.

Her vandt de nemlig over G2 efter en tæt afgørelse på andet map.

NaVi 2 - 0 G2

  • Ancient: 16-11
  • Nuke: 22-19 efter dobbeltovertid
  • Flest kills: Aleksandr ’s1mple’ Kostyliev: 72 over to maps

NaVi er det første hold til at vinde en Major uden at tabe et eneste map undervejs.

Suveræne fra start

Aleksandr ’s1mple’ Kostyliev regnes af mange for verdens bedste spiller.

Og på finalens første map, der var Ancient, kunne man godt se, hvorfor mange synes det. Den ukrainske stjerne var storspillende og mappets helt store oplevelse.

Med 31 kills, der var længder bedre end alle andre, var han medvirkende til at sikre en sejr på 16-11 på Ancient.

Andet map gik i overtid

Derfor kunne mange måske tro, at det hele ville blive afgjort på Nuke. Det var nemlig NaVi’s mapvalg, og de har en 100 procent win-record. Men G2 overraskede NaVi i starten.

De spillede en god CT-side og kom på 15-10 efter sidebyttet. De havde flere muligheder for at bringe kampen i tredje map her.

Men ’s1mple’ og NaVi kom tilbage på 15-15 og sikrede overtid. I den første overtid var det igen helt lige, og det endte 18-18. Derfor skulle mappet afgøres i dobbeltovertid.

Her var NaVi bedst, og 's1mple' kunne selv afgøre det.